Når lederen vil ansætte familiemedlem

Torben er underdirektør i en statslig styrelse. En stilling som HR-konsulent blev for en måneds tiden siden ledig, og Torben synes, at hans nevø er en perfekt kandidat til stillingen.

Torben er underdirektør i en statslig styrelse. En stilling som HR-konsulent blev for en måneds tiden siden ledig, og Torben synes, at hans nevø er en perfekt kandidat til stillingen.
Læs mere
Fold sammen

Nevøen er for nyligt blevet uddannet fra CBS i Human Ressource Management, har haft flere relevante studiejobs og er generelt meget dygtig. Kort sagt er han lige den kandidat, som styrelsen står og mangler.

På grund af travlhed har styrelsen endnu ikke fået rekrutteret andre kandidater til stillingen, og sagerne hober sig op. Afdelingen, som mangler en HR-konsulent, presser på, og Torben ved, at nevøen kan begynde i stillingen med det samme, da han er ledig på arbejdsmarkedet.

Det haster med at få stillingen besat, og Torben er overbevist om, at nevøen både fagligt og socialt er den rette til arbejdet i styrelsen. Han ved dog, at der er nogle regler om, at offentlige stillinger skal slås op.