Når medarbejderne ”sørger” over tab af kollega

Hvad ville du gøre som chef, hvis én af dine medarbejdere hænger med mulen og er svær at motivere oven på en fyringsrunde. Deltag i Ugens Dilemma.

Efter økonomisk nedgang og fyringsrunde skal din afdeling nu levere resultater. Men én af medarbejderne hænger med mulen og er svær at motivere. Fold sammen
Læs mere

Du er mellemleder i en virksomhed, der efter en tid med alvorlige økonomiske problemer har gennemgået en fyringsrunde.

Kravet fra topledelsen er nu, at der skal leveres resultater, så virksomheden kan komme ud på den anden side af krisen og yderligere nedskæringer kan undgås.

Én af dine medarbejdere, Søren, er dog stærkt præget af fyringsrunden. Søren mistede en god kollega, som han har arbejdet tæt sammen med i adskillige projekter i gennem årene. Nu virker han demotiveret, passiv og modløs. Sørens arbejde bærer præg af tilstanden – han præsterer væsentligt dårligere, end han plejer.

Du ville gerne give Søren tid til at komme igennem hans oplevelse af tab, men den kommende tid kræver høj performance af dig og din afdeling. I skal simpelthen levere.