Når medarbejderne bekæmper hinanden

Morten er produktionsleder på en maskinfabrik, og han har i længere tid observeret, at der er gnidninger mellem to medarbejdere. Det er vigtigt, at han som leder træder i karakter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Wavebreakmedia ltd

Morten er produktionsleder på en maskinfabrik og har ansvaret for 20 medarbejdere i produktionen. Han har i længere tid observeret, at der er gnidninger mellem to medarbejdere; Claus og Flemming. De vil ikke stå ved siden af hinanden ved produktionsbåndet, og de siger ikke godmorgen til hinanden.

Claus har for vane at gemme Flemmings værktøj. En dag bliver det for meget for Flemming, der har haft en dårlig morgen. Han kan igen ikke finde sit værktøj, og han er allerede bagud med dagens arbejde. Af ren frustration skubber han Claus op ad væggen og råber »Nu kan det fandeme være nok«.

Morten tager et møde med dem hver især for at høre, hvad der er foregået. Claus erkender at have gemt værktøjet. Ligeledes erkender Flemming at have skubbet og råbt af Claus.

Hvad skal Morten gøre?

Han giver dem begge en skriftlig advarsel og følger op én måned senere for at høre, hvordan samarbejdet forløber sig nu.

Han opsiger Flemming, da du ikke vil have medarbejdere, der råber og skubber til hinanden.

Da begge medarbejdere har erkendt forholdet, indbyder han dem til et forsoningsmøde og foretager sig derefter ikke yderligere.