Når medarbejderen ikke er kvalificeret til sine arbejdsopgaver

Ledelsens Dilemma: Hvad gør du som leder, hvis din sekretær ikke løser sine arbejdsopgaver på tilfredsstillende vis, selv om hun flere gange er blevet instrueret i, hvordan de skal gribes an?

Din sekretær har altid en masse programmer åbne på sin computer på samme tid, og skrivebordet er fyldt med papirer og post-its, men alligevel glemmer hun ofte, hvad hun er blevet bedt om at gøre. Hvad gør du? Fold sammen
Læs mere

Du er ledende overlæge på en kirurgisk afdeling. For fire måneder siden ansatte du sekretæren Susanne, som altid er smilende og klar med en hjælpende hånd.

Du opdager dog hurtigt, at Susanne ikke løser sine arbejdsopgaver på tilfredsstillende vis. Hun er ellers blevet instrueret i brugen af de forskellige IT-programmer, men har blandt andet flere gange tastet de ansattes løn forkert ind, så de to andre sekretærer måtte bruge timevis på at rette hendes fejl.

Hun har altid en masse programmer åbne på sin computer på samme tid, og skrivebordet er fyldt med papirer og post-its, men alligevel glemmer hun ofte, hvad hun er blevet bedt om at gøre.

Du har forsøgt at hjælpe Susanne til at blive bedre i sit job - blandt andet ved at give hende gode råd om, hvordan man strukturerer sit arbejde. Du har også fået en af hendes kollegaer til at sætte sig ned med Susanne og skrive udførlige punkt-manualer til arbejdsopgaverne, men intet af det har virket.

Hvad gør du?