Når medarbejderen ikke er god til engelsk

Arkivfoto fra Iris. Fold sammen
Læs mere

Torben er leder i en stor dansk eksportvirksomhed. Virksomheden har efter nogle forrygende år valgt at udvide forretningen og etablere kontorer i en række lande. På grund af den spirende succes på det globale marked har bestyrelsen besluttet, at virksomhedens koncernsprog nu er engelsk.

Medarbejderne får tilbudt engelsk-kurser for at blive klædt på til forandringen. De fleste medarbejdere takker ja til kurset, men enkelte mener, at det er spild af tid, fordi de i forvejen er gode til engelsk. Én af dem er Peter.

Torben opdager dog senere, at Peter langt fra er god til engelsk. Han forsøger derfor igen at få Peter til at sige ja til et kursus, men Peter takker endnu engang nej.

Torben mener, at Peters dårlige engelskkundskaber gør, at han ikke løser sine opgaver på tilfredsstillende vis. Han vil dog nødig af med ham, da Peter ellers er en dygtig medarbejder med høj anciennitet.