Når medarbejderen er model - kan virksomheden stadig bruge billederne?

Hvad skal Tina gøre?
Læs mere
Fold sammen

Tina er marketingchef for virksomheden LabreLameller, der sælger gardiner og persienner.

For nogle år siden skulle Tina bruge nogle billeder til produktfoldere, bannere og til virksomhedens hjemmeside. Hun ville gerne lave nogle situationsbilleder af virksomhedens medarbejdere sammen med produkterne.

Jesper – en skattet medarbejder med et stærkt kæbeparti – var den første til at melde sig som model for Tina. Billeder af Jesper, der ruller en persienne op og ned, har nu ligget på hjemmesiden i to år.

I mellemtiden har Jesper fået nyt job hos konkurrenten GormsGardinService. Nu har han sendt Tina en mail, hvori han skriver, at han ikke ønsker, at LabreLameller fortsat anvender billeder af ham i deres marketing-materiale eller på hjemmesiden.

Tina er i tvivl om, hun skal efterkomme Jespers ønske. Billederne af Jesper er de bedste, hun har. Samtidig er hun heller ikke sikker på, at han overhovedet har krav på at få dem fjernet.