Når lederen vil tage samfundsansvar

Boganmeldelse: Julia Middleton, der er stifter og leder af organisationen Common Purpose i England, behandler problemerne med at påtage sig autoritet uden for det fastlagte lederskabs rammer.

»Beyond Authority« - Julia Middleton Fold sammen
Læs mere
Definitionen på lederskab i erhvervslivet opfattes entydig. De ansatte følger en given rangorden, fordi det nu engang er det, de bliver betalt for at gøre. Den administrerende direktør følger bestyrelsens direktiver, økonomidirektøren den administrerende direktørs og bogholderen økonomidirektørens. Kommandovejene er fastlagte, respekteres og overholdes som oftest.

Men rangordenen er ikke bestemt, når man bevæger sig uden for det fastlagte lederskabs rammer. Hvordan opnår direktøren indflydelse, når han deltager i arbejdet i en privat forening? Hvordan påvirker han beslutningerne i lokalsamfundet? Hvordan opnår man indflydelse, når der ikke er en fastlagt rangorden?

Det er denne form for lederskab, Julia Middleton arbejder med i sin bog.

Hun er grundlægger og leder af den internationale lederskabsorganisation Common Purpose, der startede i 1989. Organisationen har til formål at udvikle ledere, ikke så meget ledere inden for erhvervslivet, men ledere, der også vil tage ansvar i samfundet og på grænsefladen mellem det offentlige og det private.

Julia Middleton opfattelse er, at mange top- og mellemledere tager ansvar uden for deres erhvervsmæssige sfære. Ikke fordi det er nyttigt for dem selv; de gør det, fordi samfundet har brug for dem, og de ønsker at yde en indsats. De er der på filantropiske områder, og de er der, fordi politikerne ikke kan og ej heller skal tage ansvaret på alle områder. Men vejen til lederskab i samfundet er ikke altid let.

Fire klasser
Julia Middleton varskoer dem, der tænker på at gøre det, om, at initiativer, der tages uden for det fastlagte lederskabs rammer, ofte ikke bliver mødt med velvilje, men med modstand og knubbede ord. Det får nogle til at give op og koncentrere sig om det, de er bedst til. Men de, der går videre, opnår også noget, som de kan bruge i deres professionelle liv.

At udøve indflydelse inden for ens fastlagte lederskabs rammer og udenfor er ikke det samme. Der er brug for forskellige kvalifikationer. Medens autoriteten i det fastlagte lederskab tæller meget, tæller autoriteten udenfor næsten ikke. Til gengæld har f.eks. evnen til at kommunikere inden for de fastlagte grænser væsentlig ringere betydning end udenfor.

Julia Middleton inddeler de personer, man møder, når man påtager sig lederskab uden for sin normale sfære, i fire klasser, som hun kalder oprørere, transformatorer, nyttige idioter og ekspert idioter.

Oprørerne er dem, der går mod strømmen, ønsker ting forandret, men alt for ofte ikke selv tager ansvar; de er mere imod noget end for noget andet. Transformatorerne er dem, der ønsker at forandre systemet indefra. De nyttige idioter er dem, der mener, at det er bedst at blive i systemet, lige meget hvad der sker. Ekspert idioterne er dem, der er specialister på et område og derfor behandles med respekt, uden at deres begrænsninger samtidig observeres. Hun minder om, at det også er de roller, som andre vil opfatte en som virkende i.

Bogen er stærkt præget af det engelske samfundssystem, hvor snitfladen mellem privat og offentlig er væsentlig anderledes. Alligevel er der en række ting, vi genkender i vort samfund. Erhvervsfolk, der vælges ind i politiske organer, men har svært ved at affinde sig med de diffuse beslutningsprocesser, der adskiller sig fundamentalt fra, hvad de er vant til inden for erhvervslivet.

Bogen hører til inden for det, vi kan kalde konsulentlitteraturen: Konsulenter der nedfælder deres ideer og erfaringer i bøger, som også anvendes inden for deres professionelle virke. »Beyond Authority« er ikke uinteressant og kan sikkert inspirere nogle til at tage et ansvar uden for deres normale sfære. Hertil kan bogen udmærket virke som håndbog.

Anmelder af denne uges bog er: Michael Knie-Andersen, direktionssekretær, Codan A/S