Når lederen ikke kan gennemskue, hvad medarbejderne laver

Foto: NIELS AHLMANN OLESEN.
Læs mere
Fold sammen

Peter er leder i en mindre it-virksomhed, som udvikler medarbejderportaler for private virksomheder.

Hver mandag mødes han med sine otte medarbejdere for at fordele opgaver og få overblik over ugensfakturerbare tid.

Peters chef har for nylig sagt til ham, at teamet skal lave flere fakturerbare timer og levere hurtigere til kunderne. Peter overbringer beskeden til medarbejderne, der siger, at de umuligt kan arbejde mere effektivt, end de gør nu.

Peter er uddannet økonom, og selvom han har meget erfaring med ledelse af it-projekter, har han ingen praktiske kompetencer indenfor programmering. Han synes, at det er svært at gennemskue, hvordan medarbejdernes hverdag reelt set ser ud. Samtidig ønsker Peter ikke, at medarbejderne skal føle, at han ikke har tillid til dem.