Når lederen ikke kan efterleve egne idealer

Foto: Iris.
Læs mere
Fold sammen

Sophie blev for få måneder siden forfremmet til leder i virksomheden, som hun har arbejdet for de seneste syv år. Hun har nu 15 ansatte under sig. Da hun selv var menig medarbejder, ærgrede hun sig ofte over, at hendes egen leder ikke var mere tilgængelig, og at lederen aldrig havde tid til at snakke.

Derfor annoncerer Sophie på sit første møde med det nye team, at hun har en ”åben-dør”-politik. Det betyder, at medarbejderne altid kan komme forbi hendes kontor til en snak eller sparring.

Nu har det imidlertid vist sig, at en overvældende del af hendes arbejdstid går med disse uformelle møder og samtaler. Sophie føler, at hun er nødt til at gøre noget, men hun er bange for at fremstå utroværdig, fordi hun jo startede med proklamere, at hendes dør altid er åben.