Når lederen er dybt uenig med direktionens beslutning

Stockfoto, Iris. Fold sammen
Læs mere

Helle er afdelingschef i en stor virksomhed med 800 ansatte fordelt på fem kontorer i hele landet. Hun er en del af ledelsesgruppen, som refererer til direktionen. Virksomheden oplever for tiden et boom i antallet af medarbejdere. I forbindelse med, at de nye medarbejder starter, er der en del IT-systemer, der skal sættes op. Derfor synes Helle også, at det er rart, at hvert kontor har deres egen HR-afdeling og IT-afdeling.

Hun bliver af den grund noget forbløffet, da direktionen på et møde fortæller, at de har besluttet at centralisere disse to funktioner. Fremover skal alle medarbejdere, der beskæftiger sig med HR og IT, flyttes til hovedkontoret. Direktionen forklarer, at digitaliseringen betyder, at det ikke længere er nødvendigt at have HR- og IT-medarbejdere fysisk placeret på alle kontorer.

Helle er lodret uenig. Hun mener, at beslutningen kommer til at besværliggøre arbejdet på de enkelte kontorer.