Når fortiden ikke skal frem

Når fortiden ikke skal frem Fold sammen
Læs mere

Henning er netop blevet ansat som leder af en økonomiafdeling i en større produktionsvirksomhed. Han skal være leder for et team på ti medarbejdere. Der er blot én ting, der nager ham. For ti år siden var Henning aktiv i en stærkt højreorienteret forening. Han har skrevet tonsvis af artikler til stærkt højreradikale magasiner og medvirker også i en række videoer på YouTube. Det er flere år siden, han forlod foreningen. I dag tager han kraftigt afstand fra sine tidligere holdninger.

Henning frygter, at hans chef, lederkollegaer og medarbejdere tilfældigvis falder over artiklerne og videoerne, der florerer på nettet. Han er bange for, at det vil føre til en masse snak i krogene. På hans sidste arbejdsplads, var der ingen, der opdagede noget, så måske han bare skal krydse fingre for, at han endnu engang undgår at blive konfronteret med sin fortid.