Når et trekantsdrama bringer prestigeopgave i fare

Ulrikke har det daglige ansvar for 40 ansatte fordelt på tre mindre teams i en større dansk kommunikationsvirksomhed.

Ulrikke har det daglige ansvar for 40 ansatte fordelt på tre mindre teams i en større dansk kommunikationsvirksomhed.
Læs mere
Fold sammen

Virksomheden har netop modtaget en henvendelse om at give tilbud på en landsdækkende kampagne for en stor dansk organisation. Ulrikke ser det som en enestående mulighed og informerer sit idéudviklingsteam om, at de i den kommende periode bør lægge sig i selen for, at deres virksomhed kommer til at udfærdige den endelige kampagne.

Kort efter briefingen banker en af medarbejderne, Jannie, på døren. Det viser sig, at Jannie for nylig blev droppet af sin kæreste, der havde mødt en anden. Nu har Jannie opdaget, at ”den anden” er en nær kollega i teamet, Trine.

Ulrikke er rådvild, for Jannie og Trine er begge stort set uundværlige for hende på denne opgave, men Jannie mener ikke, at hun kan samarbejde med Trine under omstændighederne..

Hvad mener du, at Ulrikke skal gøre?