Når en hund danser tango

Boganmeldelser: Gøres kreativitet til et spørgsmål om enten/eller, er der fare for, at vi skaber en uhensigtsmæssig form for kreativ apartheid.

»The Future of Management« - Gary Hamel (with Bill Breen) Fold sammen
Læs mere
Er der ikke kreativitet og dermed innovation i en organisation, handler det ikke om mangel på fantasi, men om manglen på rammer og muligheder for alle.

Det skriver Gary Hamel, managementforfatter og mangeårig bidragyder til Harvard Business Review, i bogen »The Future of Management«. For når det gælder om at sikre sig konkurrencemæssige fordele og skabe værdi, kan ansvar og forventninger ikke lægges på måske bare ti procent af medarbejderne.

Udfordringerne, som vi står overfor, er velkendte. Det er for eksempel den kortere levetid for produkter og for forretningsmodeller i al almindelighed, den globale forskel i arbejdsløn og faktorer som internettet, som med det følgende krav til forandringshastighed, gør yderligere innovation påkrævet.

Kun gennem et paradigmeskift fra management, som det kendes i dag, til management innovation, hvor ledelses- og organisationsform er markant anderledes, vil det være muligt at overleve.

Hamel giver en række gode og interessante bud på, hvor indsatsen kan ligge. En vinkel handler om, at vi forstår, hvor radikalt anderledes, vi bør lede. Det er vigtigt at sikre, at en eller flere af følgende forudsætninger er til stede:

Kollektiv viden
Først og fremmest skal ortodokse holdninger kunne udfordres, dernæst skal ønsket om innovation gennemsyre alle processer og metoder. Sidst, men ikke mindst, skal der være en gennemgribende og vedholdende kultur, som understøtter dette.

Det er da netop også det, som kendetegner de cases, Hamel har valgt at beskrive ret indgående, nemlig W.L. Gore (Gore-tex), Whole Foods og Google. Alle tre virksomheder, der har haft stor succes og skabt gode forretningsmæssige resultater.

En anden interessant vinkel beskriver Innovationshierarkiet. Man skal forestille sig, at nederst i hierarkiet ligger operationel innovation, fulgt af innovation af produkter og services.

Næsthøjest findes strategisk innovation og i toppen management innovation. Ledere måles ofte på evnen til at effektivisere, som det sker i bunden af hierarkiet. Fremfor på deres evne til at udnytte organisationens kollektive viden. Som det er tilfældet på det øverste trin af Innova­tionshierarkiet.

Som et interessant eksempel beskriver Hamel, hvordan Lou Gerstner i forbindelse med sin turn around af IBM efter en periode måtte indse, at innovation skulle prioriteres langt højere og herefter organiserede sig for at sikre, at de ønskede resultater kunne opnås.

Læseværdig bog
Det er dog ikke ubetinget nemt. I en forbindelse sammenligner Hamel det at få store organisationer til at være strategisk adrætte og innovative, med det at få en hund til at danse tango! Det er stort set umuligt. Ligesom det er meget svært at finde ledere, som kan sikre innovativ ledelse, for det er ikke en disciplin, som opdyrkes eller honoreres i større stil.

Bogens begyndelse er umiddelbart noget højttravende og filosofisk, og man undres en smule over, hvad Hamels hensigt er. Men det er selvfølgelig, at vi forstår hans argumenter for, at der er tale om et decideret paradigmeskift. Samtidig kommer bogen hurtigt ind i en mere læsværdig gænge. For den er skrevet godt og er fængende. Det skyldes ikke mindst Hamels let provokerende form. Som samtidig virker inspirerende og motiverende for at få prøvet noget af stoffet af i virkeligheden. Eller som en leder, der er citeret i bogen, siger: »Jeg plejer at blive fyret, fordi jeg er revolutionerende, her blev jeg hyret til at være det!«

Anmelder af denne uges bog er: Christine Waldmann, direktør for rådgivningsvirksomheden ChangePartner