Når du har lovet mere, end du kan holde

Hvad gør du på jobbet, når du ikke kan holde, hvad du har lovet? Deltag i ugens dilemma her.

Foto: lev dolgachov. Marius har lovet sin kollega Helle at skrive et notat for hende, problemet er bare, at han ikke kan nå det. Hvad skal Marius gøre? Deltag i ugens dilemma. Foto: Iris.
Læs mere
Fold sammen

Afdelingslederen Marius har lovet en kollega i ledergruppen at levere et notat, der kan bruges i forbindelse med hendes præsentation af et forslag til ny forretningsindsats på næste direktionsmøde.

Det er ikke en opgave, der falder ind under Marius’ normale ansvarsområde, men kollegaen er heller ikke en hvilken som helst kollega: Lene var i sin tid med til at ansætte Marius, og hun var hans første chef i virksomheden. Derfor vil Marius gerne gå en ekstra mil for Lene, nu hvor hun har brug for hjælp i en ekstraordinær situation.

Imidlertid får Marius’ afdeling en uforudset stor hasteopgave, som kræver både hans og medarbejdernes fulde opmærksomhed. Først har Marius en intention om at arbejde på notatet til Lene i aftentimerne. Men hasteopgaven griber om sig, Marius arbejder til sent hver dag, og han får ikke gjort noget ved det.

Nu nærmer direktionsmødet sig, og Marius kan ikke se, hvordan han skal få lavet det lovede notat til Lene.