Når det nye job er et kulturchok

Rikke har 15 års ledererfaring på cv’et og er for nylig tiltrådt i et nyt job, hvor hun som afdelingschef i en industrivirksomhed har ansvaret for 20 medarbejdere.

Foto: Iris Fold sammen
Læs mere
Foto: Monkey Business Images

Kulturen i afdelingen er anderledes, end Rikke er vant til, og medarbejderne har meget fleksible rammer – efter Rikkes opfattelse for fleksible.

Den tidligere afdelingschef har haft en filosofi om, at så længe medarbejderne leverede resultater og udførte opgaverne til hans tilfredshed, ville han ikke blande sig i, hvornår de kom og gik, og om opgaverne blev løst ved skrivebordet på kontoret eller ved hjemmearbejdspladser.

Det ligger meget langt fra Rikkes ledelsesstil. Hun har en mere traditionel tilgang til ledelse og har det bedst med faste strukturer, kontrol og at være den, der uddelegerer og har styr på det hele.

Rikke overvejer nu, om hun skal gå efter at ændre den arbejdskultur, som medarbejderne tydeligt trives med. Eller om hun skal forsøge at tilpasse sig en kultur som dybest set strider mod hendes egen overbevisning.