Når den nye leder mister gejsten

Hvad gør chefen, når den nye mellemleder pludselig meddeler, at lederjobbet ikke er noget for ham?

Ledelsesdilemma Fold sammen
Læs mere

Du er afdelingsleder for den globale afdeling i en større investeringsvirksomhed. I ledergruppen har I netop besluttet, at talentudvikling skal være et indsatsområde de næste år. Det betyder blandt andet, at afdelingslederne har ansvar for at udpege mulige ledertalenter.

I afdelingen er der netop blevet en stilling ledig som ansvarlig for det europæiske marked. Jobbet indebærer blandt andet personaleansvar for otte medarbejdere. Du tænker, at det er en oplagt mulighed for 35-årige Henrik, som har været analytiker i afdelingen i tre år. Lige fra første dag har han vist engagement og en uovertruffen evne til at bevare overblikket og analysere sig frem til de rigtige beslutninger. Desuden er han yderst sympatisk og vellidt blandt de andre medarbejdere.

Henrik bliver glad og overrasket over tilbuddet og fortæller dig, at det er en udfordring, som han gerne påtager sig. Du har stor tillid til, at han vil løfte opgaven til perfektion.

Det er nu fem måneder siden, at Henrik påtog sig lederjobbet. Han har indkaldt dig til en samtale, hvor han overraskende melder ud, at han ikke føler sig egnet til opgaven, og at lederjobbet ikke er noget for ham.

Hvad gør du?