Morten Hellesøe Poulsen

Morten Poulsen iværksætter Fold sammen
Læs mere

Manden fra Google

En iværksætter skal kunne forklare sin vision, og det kan Morten Poulsen.

»Han har været virkelig god til at formidle sit koncept til investorer, men også til medarbejdere. Det er vigtigt i en startup, hvor iværksætteren ofte er afhængig af at kunne begejstre og engagere,« fortæller Helle Uth fra Seed Capital, som har investeret i Morten Poulsens nyeste virksomhed Plytix.

Her bruger talentet sin erfaring fra et verdens mægtigste firmaer, Google, til at gøre forbrugerdata anvendelige og dermed værdifulde for en helt ny kategori virksomheder, producenterne.

»Vi hjælper virksomheder som Stelton og Rosendahl med at finde ud af, hvad der sker med deres produkter, når de bliver solgt via en resellers hjemmeside. Ved at gå i dybden med data kan du se, hvordan dine kunder interagerer med produkterne hos Bahne og Illums Bolighus og så videre. Dermed får de adgang til en ny dimension af markedsdata. Det hjæper dem med at forstå kunderne, og de sparer penge på andre traditionelle aktiviteter,« forklarer Morten Poulsen.

Data og analytics vil fortsætte med at præge mediemarkederne, men det er stadig brug for nytænkning for at tiltrække kunderne.

»Du skal hele tiden være kreativ i din måde at se data på, finde nye sammenhænge, nye trends. Ellers er det jo bare data.«

Morten Hellesøe Poulsen

30 år, co-founder, CEO, Plytix

2011: M.Sc. global management and manufacturing, SDU

2010: Managing director, STARTit

2011: Account manager, Google

2012: Project lead, Google

2014-: Co-founder, CEO, Plytix