Mikkel Salling

Mikkel Salling iværksætter
Læs mere
Fold sammen

E-købmand med blik for skala

Vi er gode e-købmænd,« lyder Mikkel Sallings ultrakorte beskrivelse af konglomeratet Firtal Group, der gør i en række virksomheder inden for produktion, logistik, e-handel og software.

Det kan lyde overvældende, men faktisk hører Mikkel Salling til den varsomme type i en branche, hvor hovedtrofæet er volumen.

»Vi får nogle gang skudt i skoene, at vi er lidt for forsigtige, at vi skal søge mere ekstern kapital tidligere. Men hos os skal enhver kunne svare sit. Vi har stort fokus på selvfinansiering. Samtidig er vores vækstrater gode nok. Vi har firedoblet omsætningen de seneste fem år og regner med at lægge yderligere 65 procent til i år,« siger Mikkel Salling.

E-købmandens hemmelighed er ikke overraskende teknologi:

»Mange virksomheder mister alt for mange ressourcer på manuelle opgaver i forbindelse med webløsninger. Vi tænker konstant i automatisering og dermed skalerbarhed.«

Mikkel Sallings succes er skabt i et sym­biotisk samarbejde med forretningspartneren Jesper Hvejsel.

»Når man er så nørdet som mig, er der brug for nogen, der kan alt det med mennesker. Mikkel er ekstremt god til relationer på tværs og på alle niveauer, også internt i virksomheden. Vi ville være dårligere ledere og iværksættere hver for sig, men vi supplerer hinanden meget naturligt som i et ægteskab,« siger Jesper Hvejsel.

Mikkel Salling

35 år, founding partner, Firtal Group

2005: Project manager, Campaign & Event, JYSK

2007-: Medstifter, Firtal Group