Mette Lykke: Bekæmper madspild

Mette Lykke, iværksætter. Medstifter af Endomondo og CEO i Too Good To Go. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Mette Lykke, 37 år, CEO i Too Good To Go, bestyrelsesmedlem (Gyldendal)

I 2007 stod Mette Lykke ved en skillevej. Dengang arbejde hun hos McKinsey og havde netop fået et godt jobtilbud fra en kunde. Samtidig havde hun mulighed for at blive iværksætter sammen med to kolleger. Ved skillevejen blev én tanke afgørende for Mette Lykke:

»Har jeg lyst til at sætte mig ud i bilen i mit jakkesæt, eller har jeg lyst til bare at tage klipklappere på og gå ud og finde ud af, hvordan vi fikser et rigtigt problem her i verden,« sagde hun til Børsen.

Sammen med sine kolleger stiftede hun appen Endomondo, som i 2015 blev solgt til sportsmærket Under Armour for en halv milliard kroner. Nu er hun administrerende direktør i Too Good To Go. Konceptet skal mindske madspild og findes på nuværende tidspunkt i otte lande. Medarbejderstaben er gået fra 20 til 160 ansatte, siden Mette Lykke blev direktør.

Trods et stort underskud i 2017, mener Mette Lykke, at det overordnet går godt for virksomheden, der i sommer fik en kapitalindsprøjtning på 30 mio. kroner af ejerkredsen.