Visner konens karriere, mens hans egen tordner derudad på det danske arbejdsmarked, er der stor risiko for, at den udenlandske ekspert pakker familien sammen og flytter tilbage til hjemlandet, selv om vi så gerne vil have, at han bliver lidt længere. Nøglen til integration ligger nemlig i høj grad i at have et job, og får medrejsende ægtefæller til de såkaldte expats ikke foden indenfor på det danske arbejdsmarked, skaber det social isolation og ubalance i familiellivet, viser en omfattende undersøgelse om expats-livet i Danmark, som Integrationsministeriet står bag.

Knap hver anden expat tager sin ægtefælle med hertil, men selv om 84 pct. af dem var i arbejde før de kom hertil, finder kun 70 pct. af dem arbejde i Danmark. Inden for det første halve år gælder det endda kun knap hver fjerde. Samtidig er det vanskeligt at finde arbejde, der svarer til ægtefællernes kompetencer.

Afkodet jobkulturen

Den udfordring har et projekt for højtuddannede udenlandske kvinder i Aarhus fået bugt med. I et halvt år har 22 kvinder været knyttet til en mentor i en lokal virksomhed, eksempelvis Handelshøjskolen, Pressalit og IBM. I dag er 21 af kvinderne, som spænder over alt fra øjenspecialister, IT-eksperter, cand. mag.er­ og dyrlæger, enten ansat i en stilling, som modsvarer deres kompetencer, eller i uddannelse.

»Kvinderne er blevet matchet med mentorer med arbejde inden for samme felt, eller engagerede HR-medarbejdere. De har hjulpet kvinderne med at afkode den danske arbejdskultur. F.eks. er en jobsamtale bygget op om en masse koder, man umuligt kan kende, hvis man ikke er opvokset i Danmark. En kineser kan måske være underdanig over for arbejdsgiver for at virke ydmyg. Men herhjemme skal ansøgeren lede ansættelsesudvalget igennem samtalen. Der er en masse uskrevne regler,« fortæller Rikke Lønne, projektkonsulent i Foreningen Nydansker, der har stået bag projektet i samarbejde med Århus Jobcenter, Erhverv Århus og LærDansk Århus.

Mentorerne har også hjulpet kvinderne sprogligt ved at tale dansk med dem og ved at bistå med at skrive ansøgninger og CV.

»Succesen er, at kvinderne er kommet i job, der svarer til deres kompetencer. De er derfor ikke kommet i rengøringsjob eller lignende, som desværre er virkeligheden for mange, der har lange uddannelser og mange års erfaring med sig fra deres hjemlande,« siger Rikke Lønne.

I Integrationsministeriet, som har finansieret projektet, der også dækker danskgifte kvinder, vækker resultatet begejstring. Det kan fastholde de dyrebare eksperter, fortæller kontorchef Henrik Thomassen:

»Modellen har et stort potentiale i forhold til fastholdelse af familierne. Beskæftigelsen styrker kvinderne og deres integration, og det er også godt for virksomhederne, hvis de kan få besat arbejdspladser ved kvalificeret arbejdskraft, som kan findes i denne målgruppe. Det kan levere noget af den arbejdskraft, der også er brug for i fremtiden, så der er vækstpotentiale i det.«

Bidrager til mangfoldighed

For Pressalit Group A/S er det helt naturligt at bidrage til mentorordningen. Fire ansatte har brugt en del af arbejdstiden på opgaven.

»Vi arbejder meget med mangfoldighed, og det bliver vi klogere på, når nogle af vores medarbejdere deltager som mentorer og kommer tilbage med viden om andre kulturer, som de trækker ind i virksomheden,« fortæller CSR-projektleder Ellen Marcussen.

Netop det mener mentor Anita Jacobsen fra IBM også at have bidraget med til sin arbejdsplads efter at have støttet en ung, bosnisk, kvinde med en IT-uddannelse i at komme i arbejde.

»Vi er en global virksomhed, så for IBM og for mig er det sundt at se, hvad det er for forhold, som jeg tager for givet på arbejdspladsen, der ikke er givne for andre,« fortæller hun.