Meningen med jobbet: Jobbet skal give mening

Blandt den yngre generation ses en tendens til, at de vil beskæftige sig med noget, som giver mening, skriver Vibeke Skytte fra Lederne.

Vibeke Skytte, direktør i interesseorganisationen Lederne
Læs mere
Fold sammen

En af mine unge bekendte kom for nogen tid siden glædestrålende og fortalte mig, at han har fået nyt job. Ikke nok med, at et jobskifte i sig selv altid er både spændende og udfordrende – i dette tilfælde er skiftet også til en arbejdsplads, som min bekendte synes giver god mening. Han er således blevet ansat i en organisation, der arbejder for at hjælpe og integrere flygtninge.

At have en social bevidsthed omkring sit valg af arbejdsplads er ikke noget, min bekendte er alene om. Blandt den yngre generation ses en tendens til, at de vil beskæftige sig med noget, som giver mening. I Lederne mærker vi det ikke kun i vores samarbejde med ungdoms­afdelingerne i de store frivillige organisationer, vi oplever det også på »egen krop«, når vi rekrutterer medarbejdere. Rigtig mange vil gerne arbejde med ledere og ledelse, en gruppe, som ifølge mange ansøgeres opfattelse er med til at tage et stort ansvar i det danske samfund.

Berlingske Business bragte i starten af januar måned artiklen »Generation Z vil ændre verden fra jobbet«, som ganske glimrende beskriver den tendens, der er i samfundet til, at det meningsfulde ofte er det motiverende i jobbet. Anne-Mette Ravn, der er administrerende direktør i konsulenthuset Hartmanns, sagde i den forbindelse: » I forhold til Generation Z er det et væsentligt parameter i deres valg af arbejdsgiver, om virksomheden bidrager med noget meningsfuldt til samfundet. Altså om der er et større formål med virksomhedens eksistens end bare profit.«

I artiklen henviste Anne-Mette Ravn til konklusionen fra en undersøgelse, som det globale jobwebsite og -firma Monster foretog sidste år med besvarelser fra flere end 2.000 personer i alle aldersgrupper. Mest fremtrædende var Generation Z (født fra begyndelsen af 1990erne til 2000erne) enig i udsagnet, at »arbejde bør have et større formål end at tjene penge«. Det var hele 74 pct. af de yngste enige i, mens kun 45 pct. af de adspurgte fra Generation Y (født fra 1980 til 1990) tilsluttede sig udsagnet og endnu færre fra Generation X (født fra midten af 1960erne til slutningen af 1970erne) og 1968-generationen.

Jeg er stolt over, at vi har en ny generation, der for alvor sætter fokus på en øget social bevidsthed. Vi har at gøre med en generation, som ikke blot har en holdning, men for mange en decideret mærkesag. Jeg tror, at flere sikkert vil nikke genkendende til, at der for tiden er en større udskiftning på arbejdspladserne end for bare få år siden. En af årsagerne er selvfølgelig, at vi nu er over finanskrisen, og at der igen er gang i hjulene. Men en anden årsag er, at vi nu møder en generation af unge mennesker, som ikke er bange for hyppigt at foretage et jobskifte, hvis virksomheden ikke lever op til de unges behov for mening.

Der er ingen tvivl om, at vi i årene, der kommer, vil blive voldsomt udfordrede, når vi skal tiltrække nye medarbejdere. Vi skal som virksomheder både kunne bevise værd og mening med vores eksistens, og vi skal tilbyde en ansættelse, hvor de nye medarbejdere oplever, at der er vide rammer, og hvor de kan være med til at sætte en dagsorden. Jeg er helt sikker på, at denne type af medarbejdere bliver en gevinst for mange, men set fra min stol stiller det også nye og andre krav til ledelserne.

Når arbejdet er meningsfuldt, yder vi vores bedste. Der opstår et helt andet engagement og en begejstring i arbejdet. Hvis omdrejningspunktet for fremtidens medarbejdere er, »at arbejdet bør have et større formål end at tjene penge«, må opskriften på ledelse være tillid, involvering og fokus på den enkeltes styrker – dog stadig krydret med en vis grad af management, så vi fortsat holder næsen i sporet.