Megatrend: acceleration

Forandringer i højt tempo kræver mere mental spændvidde og interkulturel forståelse.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I fremtiden vil computere vejer så lidt som 1,5 ton" – Popular Mechanics, 1949. Tankevækkende hvordan virkeligheden overgår fantasien. Men som direktør Johan Peter Paludan fra Instituttet for Fremtidsforskning har sagt, så er alle trends og megatrends underlagt én og kun én supertrend: Alting forandres over tid. De seneste 100 år har det været interessant at følge, hvorledes antallet af forandringer pr. tidsenhed er i eksponentiel stigning. Denne megatrend kendes som "acceleration".

Det tog 38 år fra telefonens opfindelse, til den nåede en udbredelse på 10 millioner brugere. Det tog 22 år fra faxens opfindelse til at nå samme popularitet. VHS-videoen nåede samme antal brugere på ni år, hvilket også gjaldt mobiltelefonen. Pc’en brugte ikke mere end syv år, mens internettet kun skulle bruge to år – og Skype kun ét år.

Mental spændvidde: Følgevirkningen er naturligvis, at vi gives mindre tid til at lære mere. Det stiller større krav til vores mentale spændvidde og til udnyttelsen af vores intelligens. Vores koncentrationsevne presses, og vores omstillingsevne udfordres konstant. Dette gælder for alle uanset branche, funktion og position. Men for fremtidens topledere følger der yderligere forventninger med.

Denne artikels forfatter arbejder dagligt med at udarbejde ønskeprofilerne over de kommende topledere i danske såvel som internationale virksomheder, og alle uden undtagelse indeholder krav om fleksibilitet, forandringsparathed og samarbejdsevner på tværs af organisatoriske skel. Netop disse kompetencer var da også topscorerne i den globale undersøgelse fra 2007, som Center for Creative Leadership lavede blandt 1.131 globale ledere over de vigtigste fremtidige lederegenskaber.

Desuden vil vi se skærpede krav til toplederens tværkulturelle forståelse, evnen til at overskue større kompleksitet og længere værdikæder – samt evnen til at træffe beslutninger hurtigt og koncist. Baggrunden herfor er bl.a. den øgede globalisering. Markederne for både køb, salg og produktion påvirkes fra alle verdensdele, regioner og lande imellem. Lederne forventes at kunne gebærde sig ikke bare i vestlige kulturer, men i lige så høj grad over for østeuropæiske, mellemøstlige og asiatiske samarbejdspartnere. Berejste læsere vil fra en række internationale lufthavne kende storbanken HSBC’s iøjnefaldende reklamekampagner bygget over kulturelle forskelle – som en påmindelse om vigtigheden af såvel globalt udsyn som lokal indsigt.

Beslutningskraft er som nævnt også essentiel. En McKinsey-analyse fra 2005 påviste, at risikoen for, at en virksomhed, som er markedsleder, mister sin førerposition inden for fem år, er fordoblet siden 1974. Rent faktisk var risikoen tredoblet, hvis man også tog stigningen i virksomhedsovertagelser samt konkurser med i regnestykket.

Tabte kongedømmer: ØK, Hafnia, Netscape og Lehman Brothers er blot nogle få eksempler på tidligere tiders konger, som siden tabte det meste eller det hele af deres respektive kongedømme. Men hvilke virksomheder er i farezonen i dag? Og vil disse virksomheders topledere formå at rette strategien til, således at førerpositionen forsvares? Jeg er f.eks. ganske overbevist om, at Olli-Pekka Kallasvuo hos Nokia skeler til Steve Jobs og Apple. Men husker provinsadvokaten at arbejde på forbedring af sin strategiske markedsposition? Og tænker ledelsen i den mellemstore industrivirksomhed på, at morgendagens værste konkurrent måske ikke kommer fra nabobyen, men i stedet fra Østeuropa?

Jeg ser heldigvis mange fremsynede danske virksomhedsledere, som er fuldt opmærksomme på udfordringerne og holistisk tænker forretningsudvikling og risk management ind under den samme strategiske paraply. Men jeg ser også ledere, som prøver at styre deres forretning med blikket fast rettet mod bakspejlet i stedet for gennem forruden. Og den strategi bliver der stadigt mindre markedsmæssig tilgivelse for. Management via excel-ark bliver derfor sværere og sværere at bedrive.

Læs hele artiklen i Berlingskke Nyhedsmagasin 3. september.