Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Så vil de ansatte i ISS Danmark nok karakterisere deres adm. direktør, Maarten van Engeland, som en faderfigur. Det mener han selv, manden, for hvem, ansvarlighed er et centralt omdrejningspunkt for hans ledelsesstil. Han har trukket flere priser for mangfoldighed hjem til firmaet, står i spidsen for Virksomhedsforum for Socialt Ansvar (VFSA), og han har skrevet under på Ligestillingsministeriets Charter for flere kvinder i ledelse. Serviceselskabet emmer i dag af ansvarlighed.
Det gjorde det ikke, da Maarten van Engeland kom til ISS i 2007. Dengang var virksomheden anderledes belastet af en imagekrise, fordi fagbevægelsen kritiserede ISS for systematisk at udbetale for lidt i løn til de ansatte.
»Da jeg kom til ISS, begyndte vi at italesætte, at vi har et ansvar for det omkringliggende samfund og for vores medarbejdere. Siden er vi blevet miljøcertificerede, og vi har fået en kronesmiley inden for arbejdsmiljø. Man kan se på vores medarbejdertilfredshed i dag, at vi følger op på det, vi siger, i vores handling,« siger direktøren.
Omsorg gavner bundlinjen
Ligesom flere forskere peger på, har også han registreret tendensen til, at de gode ledere af i dag, er dem, der indtager en slags faderrolle over for de ansatte, og at højkonjunkturens smartere ledertyper er på retræte. I stedet omgiver den gode leder sig med ansatte, som er dygtige til innovation, så hans egne kompetencer komplementeres af dem.
»Jeg vil ikke sige, at jeg ser mine medarbejdere som mine børn, men som en del af en familie. En stor familie, som skal lykkes i fællesskab,« fortæller han.
Der er da også penge at hente i de nære relationer i ISS. Da virksomheden i fjor fik udarbejdet en rapport af PwC om hvordan mangfoldighed i teams kommer til udtryk på bundlinjen, stod det klart, at de gode resultater også kræver en omsorgsfuld leder - en der både formår at hjælpe den ansatte til at realisere sit potentiale i jobbet og forholder sig til mere personlige problemstillinger.
Bryder is med wienerbrød
»Det handler om at udvise en ægte interesse for ens medarbejdere. At man er et holistisk og helt menneske, der interesserer sig for de ansattes ve og vel. At man spørger til mere end deres arbejdsmæssige trivsel. Det er nok forskellen mellem en faderskikkelse og så en kynisk kontant leder. Han spørger ikke, og han vil ikke have svaret. Hvis du spørger med interesse og lytter, bliver du opfattet som en samlende skikkelse, og det er sådan, jeg oplever, at folk bedømmer mig, når de omtaler mig,« siger Maarten van Engeland.
Hans faderlige favn når helt ud til den enkelte ansatte på arbejdspladsen igennem kommunikation, som består i, at han flere gange årligt tager på road shows, og et medarbejderblad med god plads til debat og dialog. Men allervigtigst er dét, han kalder wienerbrødsmøderne.
»Når jeg alligevel har været ude hos en kunde, taler jeg en time eller halvanden med de lønansatte medarbejdere det sted. Jeg stiller dem nogle spørgsmål, og de har måske en vis berøringsangst over at sidde med »den store direktør«. Men når isen er brudt, så kommer kommentarerne og spørgsmålene. Der oplever folk den ægthed, som du kun kan opleve ved at være face to face. Det har en enormt stor virkning, at selv om man har mere end 10.000 ansatte, så har man sat sig ned og talt med dem,« fortæller ISS-chefen.