Medarbejdere er den største udfordring

De er svære at motivere, og derfor er udvikling af medarbejderne en stor udfordring, mener otte af ti danske ledere ifølge en undersøgelse foretaget af Teknologisk Institut.

Holdningen afspejler sig i en stigende interesse blandt ledere for deres personlige udvikling, når de vælger efteruddannelse. Sidste år prioriterede 52 procent af lederen dette område som vigtigst eller næstvigtigst inden for kompetenceudvikling. I år er det 62 pct. af lederne, der kigger den vej, skriver Nyt Om Efteruddannelse.

Personlig udvikling omhandler i den forbindelse om kompetenceudvikling med indbyggede personprofiler, life coaching, personligt lederskab og motivation af medarbejdere.