Maskinerne tager over

Finanssektorens brug af teknologi gør markederne mere ustabile.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kun 16 minutter tog det at barbere 40 procent af Procter & Gambles markedsværdi torsdag den 6. maj. På grund af en tastefejl og selvkørende computerprogrammer gik det amerikanske aktiemarked ned med et brag. Maskinerne tog over, som USA Today skrev. Teknologi er godt for mangt og meget, men på nogle områder har teknologien taget overhånd til ugunst for samfundsøkonomien og de finansielle markeder. Problemet er todelt. Det første og største problem er, at stadigt flere handler og de bagvedliggende analyser foregår uden menneskelig indblanding, men via kraftfulde computere og sindrige algoritmer. Problemet ovennævnte torsdag var ikke så meget tastefejlen, men forvirringen, der fulgte. Markederne reagerede per automatik, og det tog omkring en halv time, før man igen havde styr på systemerne. Men ikke på årsagen. Adskillige dage efter kunne man stadig ikke forklare præcist, hvad der var sket. Hvis der vitterligt var tale om en banal tastefejl, hvor var de indbyggede sikkerhedsprocedurer? Hvorfor begyndte computerprogrammer pludselig at sælge på livet løs? Problemet er ikke enestående. De mange undersøgelser og bøger oven på finanskrisen har afsløret, hvordan Wall Street i stadig højere grad har benyttet sig af teknologi til at beregne risici
og handle. F.eks. i bogen "The Quants" af Scott Patterson, der fortæller, hvordan matematiknørder og computer-eksperter blev den nye elite på Wall Street i nullerne. Man interesserede sig ikke synderligt for den enkelte virksomheds meritter, når der skulle investeres i aktiemarkedet, men forlod sig i stedet på specialudviklede computerprogrammer, der analyserede enorme mængder data om kursbevægelser iført et meget højt antal variabler. Oftest forstod cheferne på Wall Street ikke noget af, hvad der foregik, men så længe milliarderne trillede ind, var alle glade. Da krisen ramte, var det meste af finansverdenen lige så overrasket som resten af os. Man havde tilsyneladende glemt et par variabler. Uden styring: Teknologiens anden uheldige indflydelse finder vi på det globale finansniveau. Takket være digitaliseringen af penge og informationer kan begge dele i dag flyttes i løbet af få sekunder med et par tastetryk. Forfatteren Thomas Friedman har brugt udtrykket "Den elektroniske flok." Horder af elektroniske summer, der frit og hurtigt flyder hen, hvor vilkårene er bedst, og lynsnart flygter fra problematiske områder. Det mest slående er, mener Friedman, at ingen har kontrollen. De politiske ledere søger at skabe nationale vilkår, der tiltrækker den elektroniske flok, men ingen bestemmer over flokken. En bizar blanding af markedsøkonomi, teknologi og hype. Konsekvensen er mere ustabile markeder. Teknologi er godt for meget. Men der er også brug
for, at man stiller kritiske spørgsmål til teknologien.
Eller rettere, til de mennesker, der bruger den.

Læs Berlingske Nyhedsmagasin 21. juni.