Martin Hjørngaard Hjorth

Talent 2016 Martin Hjørngaard Hjorth - økonimi Fold sammen
Læs mere

Finansmand med stærke værdier

Martin Hjorth er nærmest opfostret i Mærsk, fagligt set. Som mange før ham gik vejen via det nu forhenværende MISE traineeforløb. 11 år senere sidder han med titel af director, head of business finance and business intelligence i Mærsk Line og leder et team af 20 økonomer samt et større offshore team.

»Jeg har en passion for at effektivisere processer og skabe finansiel indsigt, der bidrager til bedre beslutninger,« forklarer Martin Hjorth.

Han er holdspilleren, der går langt for at udvikle og motivere teamet. Mantraet er, at alt kan lade sig gøre.

»Mærsks værdier ligger tæt på mine egne. Vi har bl.a. en frase, der går: Playing to win or playing not to lose? Jeg er klart den førstnævnte, og guleroden er en potentiel CFO-stilling inden for gruppen.«

CFO Pierre Danet har nemt ved at beskrive Hjorth i positive vendinger:

»Han sætter høje standarder og har en evne til at tackle komplekse problemstillinger og formidle dem, så de fremstår enkle. Jeg plejer at sige, at man bliver en succesfuld leder, når ens medarbejdere er dygtigere end en selv. Og det er derfor, du gerne vil have Martin til at arbejde for dig,« fastslår Pierre Danet.

Martin Hjørngaard Hjorth

35 år, director, head of business finance and business intelligence, Mærsk Line

2005: Master i management accounting and control, ASB

2009: General manager, head of fact based reporting program, Mærsk Line

2013: Director, head of corporate business finance, Mærsk Line

2015-: Director, head of business finance and business intelligence, Mærsk Line