Martin Falch Jakobsen

Martin Falch Jakobsen forretningsudvikling Talent 2016 Fold sammen
Læs mere

Han skal få strategien til at leve

Efter bare få uger hos Arla Foods blev Martin Falch Jakobsen selvstændig projektleder på større strategiprojekter. Han står bag en ny 2020-strategi for Arla Foods’ forretning i Mellemøsten og Afrika, for den canadiske forretning, samt for forretningen i Mexico og Latinamerika. I dag – som blot 28-årig – er Martin Falch Jakobsen blandt andet ansvarlig for at sikre strategiopfølgning og eksekvering på Arla Foods’ nye koncernstrategi, Good Growth 2020.

»Han er et af de mest lysende talenter, jeg har set i min karriere. Han formår at håndtere et hav af komplekse problemstillinger med høj kvalitet i en meget ung alder,« siger Rasmus Calmann-Hinke, vice president, head of corporate strategy execution office.

Indtil videre er det gået godt, men Martin Falch Jakoibsen tager ikke successen for givet. Han lægger vægt på, at det kræver dedikation og hårdt arbejde at engagere folk, så strategien kan leve i organisationen.

Og fremtiden er der ingen grund til at rette blikket mod endnu.

»Jeg fokuserer på, hvad der fungerer her og nu,« siger Martin Falch Jakobsen.

Martin Falch Jakobsen

28 år, senior business development manager, Arla Foods

2012: Cand.oecon, Aarhus Universitet

2012-2014: Consultant, Boston Consulting Group

2014-2015: Business development manager, Arla Foods

2016-: Senior business development manager, Arla Foods