Marie Thorlacius-Ussing

Det offentlige

Marie Thorlacius-Ussing Talent 2017 det offentlige
Læs mere
Fold sammen

Morgendagens embedskvinde

Marie Thorlacius-Ussing bevæger sig som en hjemmevant blæksprutte i embedsværket på Christiansborg. Samtidig har hun næse for de basale dyder, man som embedskvinde i dagens politiske verden må forholde sig til.

»Marie sætter sig gerne for bordenden, og hun har et godt blik for, hvordan man får tandhjulene til at dreje optimalt og gnidningsfrit. Og så formår hun at placere sig det rigtige sted i spektret – det handler om at læse sine omgivelser og være en holdspiller. Det er hun eminent til,« siger Thomas Egebo, departementschef i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

Marie Thorlacius-Ussing befinder sig godt i det politiske miljø, og som leder synes hun, det er spændende at arbejde i spændingsfeltet, hvor hun får forskellige fagligheder til at yde deres bedste og arbejde sammen om fælles løsninger.

»For at få det bedste frem i medarbejderne er det vigtigt, at arbejdet er sjovt. De skal udfordres med spændende opgaver, og der skal være plads til smil og jokes. Og så skal de have de klap på skulderen, som de fortjener, for de gør det stort set altid rigtigt godt,« siger hun.

Marie Thorlacius-Ussing 31 år, souschef i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets forsyningskontor 1

2012: Cand.scient.pol., Aarhus Universitet

2012: Fuldmægtig, Klima-, Energi- og Bygnings­ministeriet

2015: Assisterende ministersekretær, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

2015: Ledende ministersekretær, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

2017-: Souschef i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets forsyningskontor 1