Marie Bender Foltmann

Marie Bender Foltmann kommunikation Talent 2016 Fold sammen
Læs mere

Idealisten

Nogle er drevet af et fagområde, men jeg er idealistisk indstillet. Jeg vil gerne arbejde, hvor jeg kan gøre en forskel for dem, der knokler hårdest i samfundet.«

Med den indstilling har Marie Bender Foltmann gjort en forskel både i det offentlige og i det private. Og i dag er hun chef for eksterne relationer og interessenthåndtering hos pensionskassen PenSam.

»Selve kommunikationsopgaven er spændende, fordi den er så konkretisérbar. Det gælder om at give en stemme og sætte ansigt på de mennesker, der arbejder hårdt hver dag for at passe på os allesammen, men ikke altid selv kan holde til at være så længe på arbejdsmarkedet,« siger hun.

En vigtig del af kommunikationansvaret er dialogen med interessenter på politisk niveau, der kræver sin egen form.

»Mange år i politik har lært mig at fokusere på en håndgribelig gevinst for alle parter, men uden at miste det overordnede sigte.«

Evnen til at agere på tværs af miljøer med hver deres kompleksitet er en af Marie Bender Foltmanns absolutte styrker, siger hendes tidligere chef, nuværende politisk ordfører for Socialdemokraterne Nicolai Wammen.

»Hun er knusende dygtig og et kæmpe­aktiv, uanset om det er i det offentlige eller i en privat virksomhed. Hun har et helt særligt talent for at begå sig blandt blandt mennesker på alle niveauer.«

Marie Bender Foltmann

32 år, afdelingschef for PR og interessenthåndtering, PenSam

2009: Cand.scient.pol., KU

2009: Kontorleder og politisk rådgiver for MEP Dan Jørgensen (S), Europa-Parlamentet

2011: Fuldmægtig, Finansministeriet

2012: Særlig rådgiver for forsvars- og europaminister Nicolai Wammen (S)

2015-: Afdelingschef for PR og interessenthåndtering, PenSam