Marianne Dahl: Topchef med samfundssind

Marianne Dahl Steensen Fold sammen
Læs mere
Foto: PR-foto

Marianne Dahl, 45 år, direktør for den vesteuropæiske forretning i Microsoft

Marianne Dahl er en af de højestplacerede danske topchefer i det internationale forretningsliv. Det er kun få måneder siden, at jobbet som adm. direktør for Microsoft Danmark blev vekslet til et job som chef for salg og markedsføring i Microsofts europæiske forretning. Et solidt skridt op af karrierestigen, fordi Europa er Microsofts næstvigtigste marked med i alt over 4.500 ansatte og en vækst på 20 pct..

Marianne Dahl har placeret sig som mere end en markant dansk forretningskvinde. Som adm. direktør for Microsoft Danmark var hun samtidig en stærk ambassadør for Microsoft, men hun har også markeret sig som en kvinde med meninger om samfundet. Derfor var hun et af medlemmerne af den tidligere regerings Disruptionråd. Desuden er hun i dag medlem af bestyrelsen i Dansk Industri og Cepos.

Måske konturerne af en fremtidig bestyrelseskarriere er ved at vise sig. Marianne Dahl har siden 2017 været medlem af bestyrelsen i DFDS.