Manglen på ledige hænder værre end frygtet

Samlet set vil arbejdsmarkedet mangle 430.000 personer i 2030, hvis ikke indvandringen stiger – eller flere kommer fra forsørgelse og i arbejde, viser tal fra Boston Consulting Group.

To ministre, Mette Frederiksen (S) og Morten Østergaard (R) har været på besøg hos medicinalvirksomheden Leo Pharma, der gerne vil tiltrække flere udlændinge så som Behzad Ghorbanis (i midten), der har titel af director i afdelingen Pharmaceutical Product Support. Arkivfoto: Linda Kastrup Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det har ikke skortet på advarsler fra landets virksomheder om manglen på arbejdskraft og især talenter som ingeniører og IT-udviklere.

Men nu bliver der sat konkrete tal på de dystre og til tider abstrakte forudsigelser. Det er Boston Consulting Group, der i rapporten »Nordic Agenda« har kigget i krystalkuglen for det danske arbejdsmarked. Selv om arbejdsløsheden endnu ikke er i helt bund, står Danmark til at mangle op mod 430.000 par hænder i 2030, hvis forholdet mellem personer i arbejde og på forsørgelse ikke ændrer sig.

»Hvis vi ser på, hvordan arbejdsstyrken vil udvikle sig og kombinerer det med de vækstrater, vi forventer at se de kommende år, er der ingen tvivl om, at der skal flere ind på arbejdsmarkedet, hvis vi skal opretholde det nuværende velfærdssystem. Det er helt tydeligt, når man ser på den andel, der i dag kommer ind på jobmarkedet i forhold til, hvor mange vi skal forsørge fremadrettet,« siger Mai-Britt Poulsen, der er partner i Boston Consulting Group.

Hun peger på, at de nordiske lande samlet set vil få brug for ca. to millioner ekstra i arbejdsstyrken i 2030, og her kommer Danmark til at konkurrence med blandt andet Finland, som vil mangle godt en halv million i 2030. Dertil kommer, at kun seks procent af befolkningen i Danmark er udlændinge sammenlignet med 18 procent i Schweiz og 10 procent i Sverige og Tyskland. Samtidig er det kun 19 procent af de udlændinge, der kommer hertil, som har en videregående uddannelse.

»Der er heldigvis noget, vi kan gøre selv, blandt andet på uddannelsesområdet. Generelt har man i Norden investeret seks procent af BNP om året i uddannelse, som lyder af meget. Men ser vi på de første skoleår er vores uddannelser ikke konkurrencedygtige, og når vi ser på, hvor stor en andel af vores unge, som får en længere videregående uddannelser i forhold til for eksempel Norge, halter vi bagefter. Ved at øge kvaliteten af uddannelserne får vi også en stærkere arbejdsstyrke,» siger Mai-Britt Poulsen, som henviser til både Pisa-undersøgelser og OECD-tal på uddannelsesområdet.

Som Berlingske Business beskrev tirsdag, er en række af landets topchefer dog allerede nu bekymrede over, hvorvidt de formår at tiltrække og fastholde de mest kvalificerede medarbejdere i tilstrækkeligt omfang.

Både inden for lavtlønsområder som service og rengøring og specialistområder som IT- og ingeniørfagene har flere virksomheder nemlig allerede nu problemer med at finde højt kvalificerede medarbejdere. Alene Novo Nordisk skal ansætte op mod 6.000 nye specialister frem mod 2022, og for nylig viste Ingeniørforeningen IDAs fremskrivninger, at Danmark vil mangle godt 13.500 ingeniører i 2020 med de nuværende uddannelsesrater. Den udenlandske arbejdskraft er derfor højt på agendaen i erhvervslivet, og særligt er topcheferne bekymrede over udsigten til, at Dansk Folkeparti får for stor indflydelse på udlændingepolitikken.

»Dansk Folkepartis mulige indflydelse på udlændingepolitikken er bekymrende af flere årsager. Det er for det første skadeligt, hvis konkrete stramninger gør det sværere at få arbejdskraft til Danmark. For det andet er det skadeligt, hvis det skader Danmarks image blandt potentielt værdifuld arbejdskraft,« sagde Anders Heine Jensen, adm. direktør i kraftværksselskabet Burmeister & Wain Scandinavian Contractor (BWSC) til Berlingske.

Ifølge Mai-Britt Poulsen bliver Danmark da også i stigende grad afhængig af indvandringen.

»Der, hvor vi især har et potentiale for at øge vores andel af udenlandsk arbejdskraft, er på uddannelsesområdet. I dag er vi bagud, blandt andet fordi vores universiteter langt fra ligger på førstepladsen på de internationale rankinglister. Hvis vi skal have flere udenlandske studerende hertil – og de dygtigste – skal vi rykke op på et langt højere niveau,« siger hun.

Folketinget vedtog før sommerferien en reform, som skal gøre det lettere at rekruttere udenlandsk arbejdskraft med særlige kvalifikationer. Flere organisationer efterlyser dog samtidig initiativer, som skal gøre det lettere at fastholde udlændingene her i længere tid.