Mangel på topkvinder i bestyrelser: Hvor mange kvinder har formændene selv forfremmet?

Bestyrelsesformænd fra DIs medlemsvirksomheder betegner det som en udfordring at rekruttere kvindelige bestyrelsesmedlemmer, fordi der er for få kvinder med topleder- eller direktionserfaring. Men hvor mange kvinder, han de selv forfremmet gennem deres karriere?

Kvinder er på agendaen her, der og alle vegne, men rykker det noget? Nej, det går søvndyssende langsomt med at få flere kvindelige ledere, topchefer og bestyrelsesmedlemmer. Og Danmark halter bagefter lande, vi normalt sammenligner os med.

Danske topchefer taler ellers gerne om vigtigheden af at få flere kvinder på leder- og bestyrelsesniveau. Blandt argumenterne er, at kvinder udgør halvdelen af talentmassen, og at den halvdel i øjeblikket bliver tabt på gulvet, hvilket er dårlig forretning.

Normalt ville den slags betragtninger føre til handling. Men noget må stå i vejen for de ellers så handlekraftige topledere. Berøringsangst? Kønsbias ved ansættelser? Virksomhedskulturen?

Det blev de ikke spurgt om

Nej, det er andre forklaringer, som bestyrelsesformændene peger på, når de bliver spurgt. Og berøringsangst, kønsbias og virksomhedskultur indgik ikke blandt svarmulighederne, da DI for nylig spurgte bestyrelsesmedlemmerne for DIs 500 medlemsvirksomheder om, hvorfor det er en udfordring at finde kvinder til bestyrelsesposter.

De 111 bestyrelsesformænd, der svarede, kunne sætte kryds ved blandt andet følgende svarmuligheder:

  • Der er for få kvinder på toplederniveau. (65 pct. satte kryds her)
  • Der er for få kvinder med relevante faglige kompetencer. (43 pct. satte kryds her)
  • Der er for få kvinder i mit netværk. (19 pct. satte kryds her)
  • Headhuntere bringer relativt få kvinder frem. (18 pct. satte kryds her)
  • Kvinder, som vi har tilbudt en bestyrelsespost, har takket nej. (13 pct. satte kryds her)

Det kunne også have været interessant at høre, hvor ofte de selvsamme bestyrelsesformænd selv har forfremmet en kvinde, og om de kan komme i tanke om en kvinde, de burde have forfremmet i stedet for en mand. Men det blev de heller ikke spurgt om.

Det er skæbnens ironi, at de selvsamme bestyrelsesformænd, der på vej op gennem deres egen karriere har haft muligheden for at få flere kvinder frem i geledderne, nu sidder i en knibe og mangler kvinder.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Ifølge DI-analysen mener knap 40 procent af bestyrelsesformændene, at der i meget høj grad eller i høj grad er større udfordringer med at rekruttere en kvinde end en mand til bestyrelsesposter. Og den helt store udfordring ligger i at få kvinder frem til toplederposterne, fremgår det.

»Til trods for udviklingen i retning af større diversitet i bestyrelserne gennem de seneste 10 år er der stadig et potentiale, der skal indfries ved at lede flere kvinder frem til toplederposter og derigennem styrke fødekæden til de øverste ledelsesniveauer  - CEO og bestyrelse,« står der i DI-analysen.

Kvinderne er der

Men de findes altså derude, kvinderne.

Berlingske præsenterer igen i år en liste med 100 topkvinder, som er valgt, fordi de har fremtrædende stillinger med afgørende indflydelse på den virksomhed eller organisation, de repræsenterer, fordi de har skabt bemærkelsesværdige resultater, eller fordi de har været med til at flytte den offentlige dagsorden. I forhold til sidste års liste er der 48 nye navne, mens 52 kvinder er gengangere.
Nogle er kendte ansigter. Andre er kendt i en snævrere kreds. Mens andre igen måske vil være nye for de fleste.

De er blandt de første og de bedste, og de er med til at præge fremtiden. De er også rollemodeller for de yngre generationer. Sparker de mændene ud? Næppe, men de er med til at sparke til udviklingen, så den danske selvforståelse om ligestilling måske får rod i virkeligheden – også i erhvervslivets og magtens øvrige cirkler.