»Man er nødt til at lave kvoter«

Kønskvoter i danske bestyrelser er den eneste måde, hvorpå man kan sikre bedre balance mellem kønnene i toppen af danske virksomheder. Det mener bestyrelsesmedlem i bl.a. NKT, norske Aker, Svenska Handelsbanken, tyske Bilfinger Berger og Volvo Lone Fønss Schrøder. Hovedparten af erhvervslivet advarer dog mod kvoter.

"Hovedforklaringen på det lave antal kvinder i bestyrelserne er formentlig noget mentalt." Lone Fønss Shrøder, bestyrelsesmedlem i bl.a. NKT, Volvo og Handelsbanken Fold sammen
Læs mere

Regeringens lovgivning om kvinder i topledelse kommer ikke til at betyde det store. Hvis man for alvor vil have flere kvinder i de danske bestyrelser, er der kun én ting, der virker: Tvungne kvoter for antallet af kvindelige bestyrelsesmedlemmer.

Det er meldingen fra en af Danmarks helt tunge kvindelige erhvervsprofiler Lone Fønss Schrøder, der er bestyrelsesmedlem i bl.a. NKT, norske Aker, Svenska Handelsbanken, tyske Bilfinger Berger og kinesiskejede Volvo.

»Hvis målet er en bedre balance mellem kønnene, bliver man nødt til at lave kvoter. Det kommer ikke af sig selv,« siger hun og tilføjer, at »mange danske virksomheder formentlig vil have godt af at søge mere eksternt og tænke anderledes«.

Alle regeringspartier har tidligere støttet kvindekvoter i bestyrelserne, men efter massiv modstand i erhvervslivet, lagde man sig sidste år endegyldigt fast på en strategi om, at danske virksomheder i stedet skal redegøre for deres arbejde med at få flere kvinder i bestyrelsen og de øvrige ledelsesniveauer.

Bestyrelser skal ud af komfortzonen

Loven, der trådte i kraft i april i år, betyder, at der skal opsættes et mål for antallet af kvinder i bestyrelsen, men der er ingen krav til ambitionsniveauet og ingen sanktioner, hvis målet ikke overholdes.

Lone Fønss Schrøder mener, at de mentale barrierer er for store til, at vi uden yderligere lovgivning vil se markant bedre balance mellem kønnene i erhvervslivets top. Samtidig vurderer hun, at det er lettere og mere bekvemt at søge i de i forvejen kendte kredse, hvor mændene dominerer.

»Det er fint at diskutere det, men hvis man virkelig vil have et ryk, skal der mere radikale midler til,« siger hun.Så du mener, at kvoter er en ubetinget god idé?

»Det hele afhænger af, om man vitterlig finder det vigtigt med markant flere kvinder. Det når vi ikke uden kvoter. Man kan under alle omstændigheder konstatere, at der er et produktivitetsproblem i mange danske virksomheder, og at det måske kan være en fordel, hvis flere bestyrelser kommer ud af deres komfortzone. Kvindekvoter ville i hvert fald tvinge bestyrelserne til at gennemføre en mere omfattende rekrutteringsproces og søge mere eksternt.«

Det norske eksempel

I Norge har man indført kvoter, der betyder, at alle såkaldte ASA-selskaber, der dækker over børsnoterede selskaber og andre aktieselskaber af en vis størrelse, skal have mindst 40 procent kvinder i bestyrelserne. Meldinger om erfaringerne afhænger af, hvem man spørger, og det er blandt andet blevet bemærket, at der er stor efterspørgsel på det samme begrænsede antal nordiske erhvervskvinder med direktionserfaring fra store virksomheder. Lone Fønss Schrøder fremhæver dog, at mange norske virksomheder nu er begyndt at brede søgningen mere ud.

»I første omgang rekrutterede man mange ledere fra den offentlige administration. I næste led ledte man i de skandinaviske nabolande, og nu er man gået mere internationalt til værks med søgninger i langt flere lande,« siger hun.

Mange advarer mod kvoter

I hovedparten af erhvervslivet advarer man dog kraftigt mod kvindekvoter. Det gælder bl.a. i alle de store erhvervsorganisationer, hvor man har fremhævet, at der mangler en bedre fødekæde af kvindelige kandidater til topledelser og bestyrelser.

Bestyrelsesformand i Matas og tidligere topchef i Chr. Hansen Lars Frederiksen mener, at det ville være at gøre alle en bjørnetjeneste at lave kønskvoter.

»Alle vil gerne have diversitet, men ingen vil gå på kompromis med kvaliteten i bestyrelserne. Udfordringen er, at der generelt ikke er et stort udbud af kvinder til bestyrelsesposter i store danske virksomheder,« siger han.

Den vurdering bliver delt af Lars Nørby Johansen, der er bestyrelsesformand i Falck, William Demant og Codan. I Falck og William Demant er der ingen kvinder i bestyrelsen, og målsætningen er nu mindst en kvinde begge steder inden for en periode på tre år.

»Vi er i gang med at lede efter kvalificerede kandidater. Der er ikke så mange emner i puljen af kvindelige administrerende direktører. Vi går ikke på kompromis med kompetencekravet, men vi skal nok finde egnede kvindelige kandidater,« siger han.Men synes du, at ét kvindeligt bestyrelsesmedlem i hver virksomhed lyder ambitiøst?

»Man skal starte et sted, og vi vil opsætte et nyt mål derefter. Men lad os lige komme i gang først.«