Magnus Carlsen tjener millioner på skak

Verdensmesterens aktieselskab Magnuschess A/S havde et overskud på 6,8 millioner danske kroner før skat.

NETHERLANDS CHESS
Foto: KOEN SUYK. epa05719247 Norwegian chess player Magnus Carlsen attends the 79th edition of the Tata Steel Chess Tournament in the Moriaan sports hall in Wijk aan Zee, Netherlands, 15 January 2017. The tournament will take place from 13 to 29 January. EPA/KOEN SUYK
Læs mere
Fold sammen

Verdens bedste skakspiller, Magnus Carlsens aktieselskab, Magnuschess, omsatte i 2016 for 12,7 millioner danske kroner - en stigning på 2,3 millioner i forhold til året før.

Driftsresultatet endte på 5,8 millioner danske kroner - godt 700.000 kroner mere end i 2015.

På grund af lavere finansindtægter faldt resultatet dog fra 7,1 til 6,8 millioner kroner.

Magnus Carlsen ejer 85 procent af aktierne i selskabet, mens hans far, Henrik Carlsen, ejer de resterende 15 procent.

"Der er igen tale om et pænt resultat," siger Henrik Carlsen til avisen Dagens Næringsliv.

 

Play Magnus

Avisen har også samlet resultaterne fra skakspillerens selskab gennem de seneste ti år. Til sammen har Magnus Carlsen noteret resultater før skat på lige godt 40 millioner danske kroner siden 2007.

Indtægterne i Magnuschess kommer hovedsageligt fra faste sponsorer og andre reklametiltag samt fra pengepræmier fra skakturneringer.

Magnus Carlsen er også hovedejer af selskabet Play Magnus, som har lanceret en skak-app. Tidligere i sommer skrev Finansavisen, at der arbejdes med en lanceringen af app'en, som vurderes til et sted mellem 20 og 25 millioner dollar (130-163 millioner kroner.)

Ved den senese finansieringsrunde blev Play Magnus værdisat til 17,5 millioner dollars eller 114 millioner kroner.