Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Mens hver anden mand angiver lønchecken som én af de tre mest lokkende ting ved ledererhvervet, drejer det sig blot om 38 pct. af kvinderne. De peger i stedet på ansvar, indflydelse og udfordringer som det vigtigste.
»På alle parametre, der handler om indholdet i arbejdet, scorer kvinderne højere end mændene. Mænd er nok mere pragmatiske. Uden at jeg skal tillægge mændene en dårlig side, bare fordi de peger på lønnen, så vil jeg hellere rose kvinderne, fordi de tænker på det indholdsmæssige,« siger ledelsesrådgiver ved Lederne Michael Uhrenholt og fortsætter:
»Man skal huske på, at de, der har svaret, ikke er ledere, så de har svaret ud fra deres forestillinger. Vi ved fra tidligere undersøgelser, hvor vi har stillet lignende spørgsmål til etablerede ledere, at det er helt andre ting, de vægter. Løn er langt nede ad listen hos dem.«
Det er et billede, lektor og ledelsesforsker ved CBS Sara Louise Muhr, genkender. Hun mener desuden, at en del af forklaringen kan være en forsørgertankegang, der sidder som et levn fra fortiden, hvor mænd skaffede mad til bordet og gage til bankbogen.
»Objektivt set synes de fleste, at kvinder skal tjene lige så mange penge som mænd. Men hvis man snakker med par, hvor kvinden faktisk tjener mest, skal det altid retfærdiggøres og forklares. Sådan er det ikke, hvis manden tjener mere end kvinden,« siger Sara Louise Muhr og forklarer, hvorfor kvinder ofte peger på andet end lønnen som det mest attraktive ved lederhvervet.
»Når kvinder siger, at de gerne vil være ledere, så bryder de en norm og træffer et bevidst valg. Når de så endda siger, at de bare gerne vil tjene rigtig mange penge, bliver der sat spørgsmålstegn ved det, mens det bliver opfattet som naturligt for mænd. Så kvinder er nødsaget til at reflektere mere end mænd over, hvorfor de gerne vil være ledere.«