Mads Mikkelsen taber halv million

Trods sin nyfundne status som international filmstjerne ser det økonomisk sort ud for den danske skuespiller Mads Mikkelsen. Det forgange år har han tabt en halv million.

På det stor lærred er han et hit, men økonomisk flopper den danske filmstjerne Mads Mikkelsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Valery Hache/ AFP
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

På det stor lærred er han et hit, men økonomisk flopper den danske filmstjerne Mads Mikkelsen.

I 2008 har hans private holdingselskab oplevet en voldsomt tilbagegang på ikke mindre end 1,2 millioner kroner sammenlignet med året før.

Årsrapporten for 2008 for HM3. Vica Aps, der er det mundrette navn for Mads Mikkelsens private holdingselskab, viser således et resultat på minus 546.366 kroner mod et overskud på 680.502 kroner i 2007.

Færre reklamefilm
Den styrtdykkende bundlinje er et direkte resultat af at indtægterne, der kommer fra Mikkelsens datterselskab og er faldet fra 923.154 kroner i 2007 til et underskud på 700.225 kroner i 2008.

Mads Mikkelsen betegner selv resultatet som utilfredsstillende.

Præcis, hvor tabene er sket, melder regnskabet dog ikke noget om. HM3. Vica Aps har til formål at drive filmproduktion, ”samt aktiviteter i tilknytning hertil”, som eksempelvis reklamefilm.

På filmfronten er Mikkelsen fortsat en travl mand. Han var for nylig til filmfestivalen i Cannes for at lave reklame for sin nye film ”Coco Chanel & Igor Stravinski” og er samtidig i gang med optagelserne til den internationale ”Clash of the Titans”, men på reklamefronten har der på det seneste været mere stille om den populære skuespiller.

Han har tidligere medvirket i en reklamekampagne for Storebæltsbroen.

Trods tilbagegangen har Mads Mikkelsen udbtalt løn til sig selv og konen på 370.000 kroner. Sidste år lød udbetalingen på 1,7 millioner kroner.