Må rygerne pulse løs på jobbet?

UGENS DILEMMA: Fabrikkens ansatte har hidtil frit måttet tænde for tobakken i arbejdstiden. Men blandt ikke-rygerne breder kritikken sig, fordi de nikotinafhængige får flere pauser end de selv. Hvad gør du?

Foto: Colourbox
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Du er leder i en produktionsvirksomhed med 170 medarbejdere. Det er op til de enkelte team at planlægge arbejdsdagen bedst muligt, og medarbejderne må holde de pauser, de har brug for, når bare de når deres opgaver.

I virksomheden har I ingen rygepolitik, og det er tilladt at ryge i løbet af dagen. I løbet af den seneste måneds tid har der bredt sig en voksende utilfredshed blandt ikke-rygerne over, at 'rygerne får langt flere pauser, mens andre bare må knokle'.

Du har ikke gjort noget ved den ulmende utilfredshed, men nu kommer en af dine medarbejdere, Frank, og siger, at han som ikke-ryger ikke længere vil finde sig i, at han har færre pauser og skal arbejde mere end rygerne. Han siger, at han taler på vegne af flere kolleger.
 Kilde: Lederne / www.lederne.dk