Lundbeck: Forskere skal hjem

Danmark skal blive bedre til at få de danske forskere tilbage fra udlandet, men de unge forskere vil have midler til at starte for. Lundbeckfonden vil bruge flere penge på at trække forskerne hjem igen.

Foto: Kristian Sæderup Fold sammen
Læs mere
Der er mange grunde til, at de danske forskere i udlandet ikke kommer hjem til den danske andedam efter mødet med de udenlandske forskningsmiljøer.

Men hvis det står til Lundbeckfondens direktør Steen Hemmingsen skal det i hvertfald ikke være på grund af pengene, at de danske forskere ikke vender hjem igen.

I fremtiden skal Lundbeckfondens 250 mio. kroner store pengekasse derfor i højere grad bruges på danske forskere, der tager til udlandet for at forske i en længere periode eller de danske forskere i udlandet, der skal opbygge deres egne forskningsgrupper hjemme i det danske.

For Steen Hemmingsen er det vekselvirkningen imellem viden og forskere i Danmark og i udlandet, der skal gøre Danmarks konkurrenceevne bedre. De danske forskere, som tager til udlandet, har ofte et samarbejde med forskere hjemme i Danmark, hvilket er en fordel for udvekslingen af studerende.

Værdien for samfundet
Derfor er Lundbeckfonden ikke så nøjeregnende med, om regnskabet med immigranter og emigranter i sidste ende går lige op.

»Det vigtige er ikke antallet af hoveder, men den værdiforøgelse, som samfundet får i form af patenter og forskningsresultater. Bare mobiliteten styrkes, så forskningen bliver stimuleret. Vi har en situation, hvor regeringen har markeret, at man vil øge de offentlige forskningsbevillinger ganske betydeligt. Og en stor del af de bevillinger skal gå til at ansætte flere forskere på universiteterne. Hvis man skal fastholde og styrke et højt fagligt niveau, så bør man i stigende grad slå stillingerne op internationalt for at få de bedste kandidater,« siger han.

Støtten fra Lundbeckfonden foregår blandt andet ved, at man giver bevillinger til specifikke projekter eller de såkaldte Post.docs, som er danske unge forskere i udlandet eller Danmark. Pengesummerne er en altafgørende faktor for at få de unge mennesker hjem fra udlandseventyret.

»Fra vore samtaler med forskningsinstutionerne er det vort klare indtryk, at noget af det, som skal til for at få de bedste unge forskere hjem igen, er, at de kan få deres egen forskningsgruppe. De har brug for at være iværksættere. De vil gerne starte deres eget og selv rekruttere de forskere, som de har brug for. I Danmark har man som ung forsker ikke haft den tradition for at få egne forskergrupper. Man har typisk fået en stilling og et antal kvadratmeter med en beskeden basisbevilling. Og udfra det har man så selv skulle etablere sin egen forskning,« siger Steen Hemmingsen.

Gode forskermiljøer
Hvis en forsker har valget mellem Danmark, hvor der er et godt forskningsmiljø, et lokale og en stilling eller et andet land, hvor der et godt forskningsmiljø, gode laboratoriefaciliteter og tilmed penge til at starte forskningsgruppen, falder valget ikke overraskende på sidstnævnte mulighed.

»Forskere bliver først og fremmest tiltrukket af forskningsmiljøerne, men andre forhold har også en stor betydning. Mange forskere har generelt ikke den store tradition for at flytte sig – heller ikke blandt forskningsinstitutionerne i Danmark. Man bliver ofte der, hvor man er udklækket. Det er ikke nødvendigvis en fordel,« siger han.

Ifølge forskningschef Charlotte Rønhof fra Dansk Industri spiller en erhversfond som Lundbeckfonden en vigtig rolle i forhold til den danske forsknings fremtid. Og stipendier til danske forskere i udlandet er en måde at hive forskerne hjem igen.

Men hvis de danske forskere skal tilbage til Danmark, gælder det i lige så høj grad om at ændre på rammerne.

»Det er altid kærkomment med private donationer. I USA er det eksempelvis ikke ualmindeligt med støtte fra rige mennesker, der giver penge til deres oprindelige uddannelsessted. Men på landsplan er vi ikke afhængige af donationerne fra erhvervsfondene. Det har nok mere betydning for det enkelte forskningsmiljø. Lige nu handler det i høj grad om at tiltrække den rigtige arbejdskraft til Danmark. Derfor kan det være en god idé med f.eks. en slags ’kom-hjem’ superprofessorater, men vi har først og fremmest brug for bedre rammer - større frihed for universiteterne og en lavere skat,« siger Charlotte Rønhof.