Løn sætter følelserne i kog

Løn er og bliver et konkret målbart udtryk for, hvad andre mener, du er værd. Derfor kan løn også fremkalde stærke følelser hos den enkelte, siger karriererådgiver Jeanette Svendsen.

Det er ikke kun din løncheck, der giver dig lyst og energi til at gå på arbejde hver dag. Foto: Iris.
Læs mere
Fold sammen

Det er ikke din løncheck, der giver dig lyst og energi til at gå på arbejde hver dag. Løn er nemlig ikke en motivationsfaktor i sig selv, viser forskning. Til gengæld kan det virke voldsomt demotiverende, hvis man synes, man får for lidt i løn, fordi det er så klar en markering af, hvordan man bliver vurderet.

»Løn er jo en værdisættelse af dig som medarbejder. Det er simpelthen din markedspris i forhold til dem, du sammenligner dig med fagligt, og et meget tydeligt udtryk for, hvordan din leder vurderer dig,« siger karriererådgiver Jeanette Svendsen.

Det betyder også, at en lønforhøjelse kan være en kraftfuld følelsesmæssig optur. I hvert fald i noget tid.

Gør lønforhandlingen til en fest: Her er seks gyldne råd.

»Det kan give den enkelte et meget umiddelbart boost og være en rar følelse i et stykke tid, men det er jo ikke det, der får dig op på job de efterfølgende mandage.«

Irritationsfaktor der gnaver

Lønforhøjelse tilfører ikke i sig selv en varig tilfredsstillelse, der kan fremme motivation og glæden ved at gå på arbejde. Men den anerkendelse en lønforhøjelse kædes sammen med kan være en kortvarig energi-opbygger. Til gengæld kan de negative effekter af for lidt i løn sætte sig som en vedholdende irritationsfaktor, der bliver ved med at gnave hos medarbejderen. De negative effekter af for lidt i løn er altså langt større og mere langtidsholdbare, end de positive effekter af at få lønforhøjelse.

Hvorfor går du på arbejde? Fem gode råd til at give jobbet mening

»Hvis man får en mindre lønstigning end man har forventet - eller måske slet ingen lønstigning - bliver det set som en klar underkendelse, og mange tager det personligt, særligt hvis andre lykkes med at få mere i lønposen. Man rammes på sin retfærdighedssans: hvis nu kollegaen, der laver det samme, får mere, så kan det virke meget demotiverende.«

Hele følelsesspektret

Retfærdighedssansen bliver især sat på prøve, hvis man i årets løb har høstet masser af ros og vist gode resultater. Bliver ens anstrengelser så ikke - ved årets lønforhandling - anerkendt i kroner og ører, kan det fremkalde stærkt negative følelser, siger Jeanette Svendsen.

»Ofte kan man godt sluge, at man ikke får mere i løn, hvis man heller ikke selv føler, at ens præstationer har været noget særligt, og man ikke har haft energi til at yde noget ekstra. Men synes man omvendt, at man har gjort en stor indsats, så kan det være en kæmpe skuffelse ikke at blive anerkendt lønmæssigt, og al rosen virker pludselig utroværdig,« siger Jeanette Svendsen.

Ens præstationer - og egen opfattelse af disse - er altså ofte udslagsgivende for, hvordan man reagerer på resultatet af en lønforhandling.

»Løn kan fremkalde hele følelsesspektret: glæde, vrede, skuffelse og tristhed. For løn handler jo ikke om overlevelse, men om hvordan man bliver vurderet som medarbejder.«

Vil du stige i løn? Så skal du forhandle året rundt.

Inden man lader sig slå ud af, at lønforhøjelsen udebliver, skal man dog huske, at de fleste virksomheder er begrænset af nogle økonomiske rammer eller lønsystemer. Derfor kan det være, at din chef slet ikke kan give dig de ekstra lønkroner, som han føler, at du fortjener, pointerer Jeanette Svendsen.

Sejlivet tabu

Løn er simpelthen et af de mest følsomme emner på arbejdspladserne. Måske er det derfor, så få danskere taler med deres kolleger om, hvad de får i løn. I maj sidste år viste en meningsmåling lavet af Institut for Menneskerettigheder, at 6 ud af 10 danskere ikke taler om løn med kollegerne. Andre undersøgelser har vist, at flertallet ikke taler med nogen som helst om det. Så løn er et sejlivet tabu.

Hovedårsagen til at tabuet lever videre er, at det udstiller den enkelte og derfor er enormt ømtåleligt.

»For mange er det virkelig en pinlig ting at tale om løn, netop fordi det er så tydelig en værdisættelse af den enkelte. Janteloven betyder en del for, at det forbliver et tabu,« siger Jeanette Svendsen.

Vrede og forargelse

At løn er et emne, der kan fremkalde stærke reaktioner, viser sig også i den offentlige debat. Her kan det give anledning til vrede og forargelse, når medier offentliggør, hvad for eksempel højtstående embedsfolk, direktører eller politikere tjener.

»Så kan offentligheden pludselig anfægte den enkeltes værdi. Folk kan jo blive virkelig rasende, når de ser lønstatistikker,« siger Jeanette Svendsen.

Når en lønsum kommer ud i det åbne, sker der en form for udstilling. Et hierarki bliver blotlagt på et arbejdsmarked, der ellers er præget af flad struktur.

Test dig selv: Er du klar til næste lønforhandling?

»Det bliver jo meget tydeligt, hvem der værdsættes og hvem der ikke gør. Hvem der er i toppen, og hvem der er i bunden. Der er langt mere på spil end kroner og ører. Det er symbolet i lønnen og ikke lønnen i sig selv, der er vigtig.«

Artiklen er oprindeligt publiceret på universe.ida.dk.