Lobbyisterne er alle vegne

Politisk lobbyisme er ikke et nyt fænomen, men er alligevel årsag til bekymringer og ophedede diskussioner. Det er der god grund til, forklarer SDU-professor Michael Baggesen Klitgaard.

Michael Baggesen Klitgaard forsker som professor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet i lobbyisme. Privatfoto Fold sammen
Læs mere

Spillet om indflydelse kan virke uoverskueligt. Selv om det er politikerne, der i sidste ende træffer de afgørende politiske valg, så er de i beslutningsprocessen ofte udsat for og påvirket af et væld af input og meningstilkendegivelser, som ofte ikke er synlige for offentligheden.

Lobbyisme er i sig selv ikke noget nyt, forklarer Michael Baggesen Klitgaard, der er professor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet, og som forsker i lobbyismen. Interesseorganisationer har været en del af beslutningsprocessen i over 100 år. Alligevel forstår han godt, at menigmand kan synes, at lobbyismen virker ugennemsigtig og overskuelig.

»Lobbyisterne har altid været der, men kategorien er blevet bredere, og det gør, at den kan være svær at overskue og indhegne. Arbejdsgiverforeninger og fagforeninger er de klassiske. Men i dag er de blevet suppleret af f.eks. tænketanke, og de er i mange tilfælde en art lobbyister, hvilket mange ikke tænker over,« siger han og tilføjer:

»De laver relativt objektive analyser og præsenterer dem for offentligheden og magthaverne. Men de har ofte også et ideologisk udgangspunkt. Der er årsager til, at de vælger at fremhæve problemfelter. Samtidig er de magtfulde. Deres tekster ender nogle gange ord for ord i politiske dokumenter.«

Michael Baggesen Klitgaard, professor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet

»Principielt er det sundt, at dem, som bliver påvirket af den lovgivning, politikerne vedtager, også er med til at forme den. «


Skævvridning

Tænketanke er i Michael Baggesen Klitgaards optik blot ét eksempel på, hvordan eksterne aktører kan komme helt ind i motorrummet hos magthaverne. Men det er ikke ensbetydende med, at det i sig selv bør anses som negativt. I et demokratisk system har det nemlig værdi, at borgere og organisationer deltager i debatten og påvirker udfaldet.

»Principielt er det sundt, at dem, som bliver påvirket af den lovgivning, politikerne vedtager, også er med til at forme den. Det gør alle de, der stemmer til f.eks. folketingsvalg, jo også. De input kan også komme fra andre aktører – f.eks. i form af organisationers lobbyisme. Men det er så også her, at problemerne melder sig,« siger han og tilføjer:

»Mængden af påvirkning kan nemlig være skæv. Stemmer man på et parti og støtter samtidig en lobbyorganisation, så har man så at sige to stemmer. Det er ikke sikkert, at modparten har det samme. Det kræver, at der er nogle, der kæmper for sagen. Her taber samfundets svageste ofte. En fagforening kæmper jo f.eks. for sine medlemmer – men ikke nødvendigvis for bistandsmodtageren.«

Ud i lyset

Billedet af lobbyister kan i offentligheden være påvirket af sager af tvivlsom karakter. Der er magtfulde lobbyer, som arbejder inden for f.eks. våbenindustrien og produkter, der anses for sundhedsskadelige. Derudover er film som »Thank You for Smoking« og serien »House of Cards« med til at forme offentlighedens syn på lobbyister.

Samtidig kan mængden af lobbyister til tider virke overvældende. I EU er der regler for, at meningsdannere skal registreres, hvis de f.eks. skal have adgang til Parlamentet og dets medlemmer. Tal fra EU Transparancy Register viser, at fra 2012 til i dag er antallet af adgangstilladelser steget fra ca. 4.000 til i dag ca. 12.000.

Er det udtryk for, at de politiske magthavere er udsat for meget mere lobbyarbejde – eller er det udtryk for, at de regler, der netop trådte i kraft i 2012, har skabt transparens og fået meningsdannerne ud i lyset? Er det demokratisk godt eller skidt?

Det kan også diskuteres, og der er næppe et entydigt svar på spørgsmålene. Det eneste, der er sikkert, er, at meningsdannere i utallige år har påvirket vores politiske system, og nok fortsat vil gøre det i lige så høj grad.