LO forudser plads til lønfest næste år

Danske medarbejdere vil allerede næste år være så produktive, at de er værdifulde nok til en gennemsnitlig lønstigning på tre procent. Sådan lyder analysen fra LO, der bliver mødt med hård skepsis fra DI og professor.

Foto: Claus Bjørn Larsen. Da sygeplejerskerne i 2008 i forbindelse med overenskomstforhandlingerne demonstrerede for højere løn, kunne ingen forudse, at resten af 2008 og 2009 kom til at stå i finanskrisens tegn med historisk lave lønstigninger til følge. Nu venter LO, at bøtten vender til næste år.
Læs mere
Fold sammen
2010 er året, hvor de arbejdende danskerne er så produktive og så værdifulde for virksomhederne, at der er plads til solide lønstigninger.

Så klar er vurderingen fra fagbevægelsens hovedorganisation, LO.

»Vi er slet ikke gået i gang med overenskomstforhandlingerne. Men fænomenet med en god produktivitetsudvikling er med til, at vi forventer, at lønstigningerne kan komme over tre procent,« siger Jan Kæraa Rasmussen, cheføkonom i LO.

Udmeldingen fra LO kommer midt i den værste krise i dansk industri i mange år, hvor mange LO-medlemmer har måttet vinke farvel til jobbet.

Analysen kommer ovenpå, at OECD er kommet med en prognose for den gennemsnitlige produktivitet pr. beskæftiget. Den viser, at Danmark for første gang i tre år vil opleve en positiv vækst på produktiviteten på 3,8 procent i 2010.

Ifølge LO betyder det, at når medarbejdernes arbejdsomhed gennemsnitlig stiger, bliver de også mere værdifulde for virksomhederne.

»Det vil være i ganske mange virksomheders interesse at give en lønforbedring,« siger Jan Kæraa Rasmussen.

Konkurrencen under pres
Arbejdsgivernes erhvervsorganisation DI mener, at et lønhop direkte vil forværre Danmarks konkurrenceevne.

»Dansk konkurrenceevne er under voldsomt pres, og samtidig er eksporten gået markant tilbage. Der er behov for at få genoprettet eksporten. Det kan kun lade sig gøre ved at forbedre konkurrenceevnen,« siger Klaus Rasmussen, cheføkonom i DI.

Analyserne fra begge organisationer følger ellers hinanden langt hen ad vejen:

I de senere år har der været ekstraordinær lav ledighed. Det har betydet, at arbejdsmarkedet har hamstret al arbejdskraft inklusiv de mindre ressourcestærke grupper. Disse grupper har dog trukket den gennemsnitlige produktivitet ned i disse år.

Det bliver bakket op af tallene fra OECD, hvor det fremgår, at Danmark har haft en utrolig lav produktivitet pr. medarbejder fra og med 2007 til og med i år.

DIs pointe er imidlertid, at der i den periode har været massive lønstigninger på trods af den lave produktivitet. Alligevel er DI enig med LO i, at værdien af medarbejderne stiger i takt med produktiviteten.

»Hvis man fyrer dem med de dårligste kvalifikationer, får dem, der bliver tilbage, et hårdere kvalifikationsniveau og dermed også en højere værdi for virksomheden,« siger Klaus Rasmussen.



Tidens udfordring
Men på trods af den høje værdi fastholder DI, at eksporten bliver skadet med lønstigninger.

»Jeg har svært ved at se, at man plæderer for lønstigninger i en situation, hvor ledigheden er kraftigt stigende, det burde mane til mådehold,« mener Klaus Rasmussen og tilføjer, at lønstigningerne ikke må komme over niveauet i de andre EU-lande, der i år har været på to procent:

»Vi skal markant under de to procent,« siger Rasmussen.

Dermed er der allerede nu lagt i kakkelovnen til efterårets overenskomstforhandlinger.

Men ifølge professor i økonomi ved CBS, Niels Blomgren-Hansen er det ikke »særlig holdbart« med lønstigninger næste år.

»Vi står i en særlig udfordring for at holde de nominelle lønninger nede i kraft af, at nogle af vores nærmeste markeders valutaer er faldet i forhold til euroen,« siger Niels Blomgren-Hansen og nævner blandt andet Norge og Sverige.

Det betyder, at varer fra for eksempel Norge og Sverige er blevet billigere for Eurolandene, og dermed er deres konkurrenceevne forbedret.

»Det korte af det lange er, at vi står i en situation, hvor vi har en betydelig udfordring: At sørge for at de nominelle lønstigninger bliver små,« siger Niels Blomgren-Hansen.

Han mener, at en stigning på tre procent er »ganske meget i den nuværende situation«, og giver DI ret i, at lønstigningerne bør ligge mellem nul og to procent.