Lise Kingo får ærestitel for social ansvarlighed og ledelse

Det bliver 56-årige Lise Kingo, der er administrerende direktør for FNs Global Compact, der i år bliver hædret med ærestitel for social ansvarlighed og ledelse af Københavns erhvervsuniversitet, CBS.

Foto: Sarah Christine Nørgaard
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Lise Kingo, tidligere topchef os Novo Nordisk og nuværende administrerende direktør og frontfigur for FN’s Global Compact er netop blevet årets Æresalumne på CBS. Hæderen tildeles hun for sit virke for CSR – corporate social responsibility, sine ledelsesværdier og sin karriere, der gør hende til rollemodel for både mænd og kvinder.

Det er tredje gang, CBS udnævner en æresalumne. Sidste år gik prisen iværksætteren og kokken Claus Meyer, og i  2014 fik revisor Andreas Nicolaisen titlen.

Ifølge rektor Per Holten-Andersen, skal uddelingen af æresalumner være unik.

»Det skal være oplagt, at vi giver den ud. Til dem, der er one of a kind.«

Om udnævnelsen til CBS Æresalumne 2018 siger rektor Per Holten-Andersen:

»Lise Kingo er en af de alumner, vi er særligt stolte af. Hun er en rollemodel, ikke bare som kvinde og dansker i en international topstilling, men i kraft af de ledelsesværdier hun repræsenterer. Hun har gennem sin karriere arbejdet i krydsfeltet mellem social responsibility og ledelse, som også er centralt for CBS’ værdier i dag.«