Lisbeth Knudsen: I over 40 år har hun kæmpet i den danske presses tjeneste

Lisbeth Knudsen Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

Lisbeth Knudsen, 66, chefredaktør for Mandag Morgen, bestyrelsesformand i Det Kongelige Teater og på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, bestyrelsesmedlem i Illum Fondet

Lisbeth Knudsen begyndte sin journalistkarriere som politisk reporter på Berlingske. Nu har hun haft så mange roller i sine over 40 år i den danske mediebranche, at det er svært at holde styr på. Siden hun blev færdiguddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1975, har hun været blandt andet ansvarshavende chefredaktør på Berlingske, koncernchef for Berlingske Media og nyhedsdirektør på DR. Desuden har hun haft bestyrelsesposter i blandt andet Ritzaus Bureau, Dansk Sprognævn og Bladkompagniet.

Hun er direktør og chefredaktør for Mandag Morgen, og på sidelinjen er hun bestyrelsesformand for Det Kongelige Teater og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og medlem af Illum Fondets bestyrelse. Lisbeth Knudsen har i sin lange karriere været med til at udvikle journalistikken og tæmme den digitale udvikling, men hendes forretningssans og skarpe blik for politik og samfund er ikke at tage fejl af. Kvinder skal have mod og kunne tåle nederlag for at blive topledere, har hun blandt andet sagt.