Ledige uddannes til børshandlere

Få et kort kursus i børshandel som en del af din aktivering og bliv klar til et job i branchen, lover firma. Eksperter og branchefolk ryster på hovedet.

Foto: MARIO VEDDER
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Flere og flere ledige ønsker at uddanne sig som børshandlere i stedet for at indgå i kommunernes traditionelle aktiveringskurser.

Det er meldingen fra Daytradecenter, der er det eneste sted i Danmark, hvor private kan få en uddannelse i aktie- og valutahandel. Især efter filmen ’Wall Street 2´ har interessen været stigende, påpeger Daytradecentrets direktør, Erik Gravgaard. 

- Vi har gennem det sidste års tid oplevet flere og flere, der har mistet deres job og været i flere resultatløse aktiveringsforløb, som nu ønsker at skifte branche, siger han og tilføjer, at der er god mulighed for at konvertere sin børshandleruddannelse med et job som trader.

Tidligere har blandt andet Hillerød Kommune betalt for aktie- og valutahandelskurser til sine borgere.

Useriøst tilbud


Uddannelsen hos Daytradecentret koster 29.000 kr. og varer tre måneder. Men det er ifølge kontorchef i Børsmæglerforeningen Helle Søby Thygesen alt for kort tid til at kvalificere sig til et job i branchen.

- Tre måneder forekommer at været en meget kort periode at uddanne sig til f.eks. børsmægler i. Det kræver noget længere tid at lære og forstå aktie- og valutahandel. Det er ikke for sjov, at man tager en længerevarende økonomisk uddannelse for at blive det. Men man kan selvfølgelig lærer noget for ens egen skyld, siger hun.

Der er traditionelt tre veje at gå for at blive børsmægler: Man kan tage en traditionel rådgiveruddannelse i et pengeinstitut og man kan tage en bachelor eller kandidatuddannelse i økonomi. Men ifølge hende går trenden inden for branchen mod, at man tager en økonomisk kandidatuddannelse.

- Kravene øges, fordi aktie- og valutahandle bliver mere og mere kompleks, siger hun.

Erik Gravgaard holder fast i, at uddannelsen giver muligheder for at finde et job i branchen.

- Det skal Børsmæglerforeningen selvfølgelig sige. Men de har en pointe i, at det ikke er alle, der ind i store virksomheder og bliver børsmælgere, men der er stadig masser af f.eks. støtteopgaver, de vil være mere kvalificerede til end mange andre, siger han.


Store risici


Men hvis det er næsten er umuligt at få et arbejde som børsmægler efter uddannelsen, er der umiddelbart kun tilbage at blive sin egen børsmægler - hvilket ifølge Erik Gravgaard netop også er en kompetence, kurset forsøger at give sine deltagere.

Men det kan være yderst risikabelt, advarer eksperter.

Centerleder ved Center for Ludomani, Michael Bay Jørsel, har mødt mange mennesker, der er kommet i klemme ved at handle aktier.

- Jeg har hørt om utrolig mange mennesker, der er kommet ud i økonomisk udføre, fordi de tror, de kan agere om daytrader. Og det minder meget om, at det kick, mange søger ved at gamble, og derfor det kan føre til en eller anden grad af ludomani, siger han.

Han er ikke umiddelbart imod, at kommunerne støtter aktiveringskurser i aktiehandel, så længe de sørger for at advarer mod de risici, aktie- og valutahandle indholder både i forhold til muligt økonomisk tab og udvikling af ludomani.

Økonomikonsulent Jan Swyrtz fra Økonomicenteret vil ikke anbefale arbejdsløse at søge kurser som børshandlere.

- Jeg ville aldrig tilskynde arbejdsløse, der står i en usikker situation i forhold til deres privatøkonomi, at kaste sig ud i sådan en uddannelse. Det er alt for risikabelt, hvis man begynder at satse sine egne penge, siger han.

Københavns Kommunen har ingen intentioner om at anvende kurset, som kommunen ikke anser for tilstrækkelig opkvalificerende og arbejdsmarkedsrettet til at udgøre et aktiveringstilbud.