Ledige strømmer ud i virksomheder

Siden beskæftigelsesminister Inger Støjberg (K) ændrede aktiveringsreglerne i januar, har kommunerne i højere grad sendt de ledige ud i virksomhederne. Men fagbevægelsen er kritisk, og det samme er S og SF, som vil lave modellen om, hvis de vinder valget.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I stedet for at ende på en skolebænk ender de arbejdsløse nu i langt højere grad i produktionsværkstederne eller bag kontoret i offentlige og private virksomheder. Siden beskæftigelsesmininster Inger Støjberg besluttede at ændre refusionsreglerne for kommunerne i oktober måned sidste år, er antallet af ledige i enten løntilskud eller virksomhedspraktik steget fra 32.900 til 37.100 personer, eller 15 procent, viser tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Samtidig er brugen af vejledning og opkvalificering faldet med 14 procent i samme periode. Regelændringen betød nemlig, at kommunerne fra januar har fået den høje refusion på 50 procent af forsørgelsesudgifterne ved at give de ledige et virksomhedsrettet tilbud, mens de kun har fået refunderet 30 procent, hvis de i stedet sender dem i uddannelsesaktivering.

Gratis arbejdskraft

Hos fagbevægelsen har man længe advaret om, at både de private og offentlige arbejdsgivere udnytter ordningerne til at skaffe sig gratis arbejdskraft, selv om det ellers ikke er tilladt at fyre en ansat og derefter ansætte ham eller hende på løntilskud.

»Vi har endnu ikke set nogen tydelig dokumentation for, at de ledige bedre kan finde et job ved at blive brugt som gratis arbejdskraft. I stedet for har vi brug for at få uddannet de arbejdsløse med opkvalificeringsjob. Som det ser ud i dag, tænker kommunerne alene i penge og ikke på, hvad der er bedst for de ledige,« siger Allan Lyngsøe Madsen, afdelingschef i Dansk Metals arbejdsmarkedsafdeling.

Nyt aktiveringssystem under rød blok

Får regeringen en ny farve efter det kommende folketingsvalg, vil fagbevægelsen sandsynligvis også få sine håb opfyldt. S og SF vil gøre op med den nuværende model, hvor kommunerne får en præmie ved at bruge én metode frem for en anden.

»Aktiveringscirkusset er blevet afløst af et nyt, hvor kommunerne hovedkulds sender arbejdsløse ud i virksomheder uden hensyn til, om det reelt øger deres muligheder for at få job efterfølgende. Mulighederne for løntilskud og virksomhedspraktik skal fortsat være der, men vi vil sammen med arbejdsmarkedets parter ændre refusionsmodellen, så kommunerne i stedet får udbetalt det samme beløb uanset hvilken situation, den arbejdsløse står i. Så vil vi også overveje et bonussystem, så staten udbetaler flere penge til de kommuner, de får de ledige i reelt arbejde, ligesom de seks største kommuner også har foreslået«, siger Eigil Andersen.

Han vil dertil gøre det muligt for tillidsmænd hos offentlige virksomheder at nedlægge veto, når en ny løntilskudsstilling bliver oprettet som erstatning for et ordinært job.

Stigningen i den virksomhedsrettede aktivering forventes at fortsætte, fordi regeringen for få uger siden har gjort det muligt at sende unge ledige i virksomhedspraktik i op til 13 uger i stedet for de nuværende fire uger. Den aktuelle lovgivning om virksomhedspraktik skal desuden evalueres inden årets udgang.