Lederrollen lokker ikke

At gøre karriere er ikke synomym med at blive leder, mener chefanalytiker i Danske Bank Hanne Schultz. Et talentplejeprogram for specialister sikrer, at hun oplever at avancere uden skulle tage lederansvar.

»På det hardcore faglige felt skal jeg nok udvikle mig. Der kan jeg godt selv indhente den viden, jeg skal. Men når det drejer sig om mere personlig udvikling, kan jeg ikke selv levere det input, jeg har brug for,« siger chefanalytiker i Danske Bank Hanne Schultz, der som en af de udvalgte få i koncernen er med i et talentprogram for specialister. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Nissen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Detaljen er hende dyrebar. Det, virkelig at kunne gå i dybden med en opgave, knuse en særlig kompleks problemstilling og få anerkendelse for det i organisationen. Det vægter langt højere end at kunne bryste sig af en ledertitel. Det er i sandhed at gøre karriere, mener 32-årige Hanne Schultz, chefanalytiker i Danske Bank.

Lige nu befinder hun sig i et karrieremæssigt smørhul. Som en af de helt få udvalgte er hun nemlig blevet udpeget som en af de specialister, Danske Bank-koncernen har skruet et særligt talentprogram sammen til, og som sætter fokus på specialisternes karrierer som alternativ til lederkarrierer.





»Jeg skal ikke lave det samme fra nu af, og til jeg skal pensioneres. Men på den anden side har jeg ikke nogen ambitioner om at blive leder lige nu, for jeg er mere interesseret i at lære nye ting om at drive bank end i at have personaleansvar. Og med dette her føler jeg, at der bliver satset på mig, og at jeg på den måde avancerer, selv om jeg ikke får en ny titel,« fortæller Hanne Schultz. I løbet af de fem år, hun har arbejdet i koncernen, har flere konkurrenter forsøgt at få hende over i deres fold.

»Jeg har selvfølgelig overvejet det, når jeg har fået den slags tilbud, og jeg har også følt mig fris-tet, men jeg har kunnet se, at der var flere udviklingsmuligheder i Danske Bank,« siger hun.

Anerkender specialisternes værdi

Med det nye talentprogram er det blevet endnu sværere for konkurrenterne at lokke Hanne Schultz til at skifte job.

»Det gør en rigtig stor forskel, at jeg bliver tilbudt et forløb som dette her. Man viser, at man ikke kun har interesse i at give ledere og ledertalenter udviklingsmuligheder, men anerkender, at man i en bank som Danske Bank i høj grad er afhængig af sine specialister, så de ikke bare forsvinder ud ad døren, fordi den eneste mulighed for at udvikle sig er ved at søge over i en anden virksomhed,« fortæller hun.

Fokus på personlig udvikling

Den faglige udvikling har hun fuld tillid til, at hun selv kan forestå. Som specialist inden for risikovurderingsmodulering ved hun bedst selv, hvordan hun holder sig opdateret inden for sit felt. Talentprogrammet bidrager i stedet til at hun kan udvikle sine kommunikative færdigheder, samarbejdsevner og endda pondus. Allerede efter at have gennemgået det første af tre moduler i programmet har Hanne Schultz fået identificeret, hvad hun bør koncentrere sig om at blive bedre til. Det handler altså i højere grad om personlig udvikling end faglig.

»Jeg har fundet ud af, at jeg er for flink og udfører nogle gange arbejdet selv, hvis jeg ikke kan få andre til det, fordi jeg tænker, at det nok også er nemmere. Jeg skal stole mere på mig selv og tillade mig at være mere fastholdende,« fortæller Hanne Schultz.