Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
I sidste uges dilemma på business.dk var chefen Rune i tvivl om, hvordan han skulle gribe ind, da han bemærkede, at medarbejderen Gitte og mellemlederen Katrine ikke kommer godt ud af det med hinanden. De er meget forskellige, og det kommer til udtryk i samarbejdsvanskeligheder i den projektgruppe, de begge sidder i.
Chefkonsulent hos Lederne Signe Tønnesen Bergmann mener, at dilemmaet rummer en af de største udfordringer ved personaleledelse, som er at forstå, motivere og lede nogen, der er anderledes end én selv.
»Lederen Katrine og medarbejderen Gitte er tydeligvis vidt forskellige. Mens Katrine kaster den ene idé efter den anden op i luften, er Gitte mere rolig og detaljeorienteret. På den måder supplerer de sådan set hinanden rigtig godt, hvis de kan lære at se værdien af hinandens styrker og forskelligheder,« siger Signe Tønnesen Bergmann.
Hun peger på, at man desværre ofte er blind over for styrker hos andre, som står i modsætning til ens egne styrker.
»Sat på spidsen kan man sige, at styrker, vi ikke deler, som udgangspunkt ikke interesserer os. Vi er blinde for, hvad dem, der er anderledes end os selv, kan byde ind med. Men det er en del af lederjobbet at være nysgerrig på andres styrker, interessere sig for dem og anerkende dem,« siger chefkonsulenten.
Katrine er leder, og derfor er det hende, som har ansvaret for at skabe en bedre relation mellem Gitte og hende selv.
»Rune skal bede Katrine om at tage ansvar for, at samarbejdet med Gitte bliver bedre. Men samtidig skal han stille sig til rådighed som sparringspartner i forhold til, hvordan Katrine kan lede Gitte. For det er aldrig nemt at styrke en svag relation. Et godt sted at starte for Katrine er i højere grad at anerkende Gittes styrker og sætte dem i spil,« siger Signe Tønnesen Bergmann, som peger på løsning nummer tre.