Ledere skal slippe de stramme tøjler

Det er i balancegangen mellem styring og ledelse, at ledere kan vise deres værd.

Vibeke Skytte, direktør i interesseorganisationen Lederne Fold sammen
Læs mere

For et par måneder siden læste jeg en ganske interessant artikel i organisationen Ledernes digitale tidsskrift, Ledelse i Dag, af professor, dr. phil. Sverre Raffnsøe fra Copenhagen Business School.

Interessant, fordi den sætter ledelse i en kontekst, hvor lederen ikke bare skal styre, men skal lede. Ifølge Sverre Raffnsøe er der en væsentlig forskel på at styre og lede.

Han mener, at det er i balancegangen mellem styring og ledelse, at ledere kan vise deres værd.

Noget af det, han peger på, er, at det efterhånden er blevet et mantra, at løbende forbedring og innovation er afgørende for at kunne hævde sig i en globaliseret og kompetitiv verden præget af vedvarende disruption. Men spørgsmålet er, hvem og hvad der skal være den drivende kraft bag forbedring og fornyelse?

Svaret er ofte teknologien, men ifølge Reffnsøe er den menneskelige faktor og hermed medarbejderne virksomhedens eller organisationens væsentligste aktiv og ressource.

Videre giver han udtryk for, at medarbejderne først bliver nyskabende, hvis det nye ikke kun kommer som et påtryk udefra, men er noget, som de selv er med til at skabe, når de bliver konfronteret med og mærker problemer, behov og udfordringer, der opstår, og sørger for at løse ved at finde på og innovere kreativt. Det kræver ledelse, nærmere bestemt selvledelse, pointerer Sverre Raffnsøe.

Jeg er meget enig i, at man som leder ikke kommer langt med at udøve en ledelsesstil, hvor fokus er på styring og kontrol.

Moderne ledere skal evne at slippe de stramme tøjler og give medarbejderne mulighed for at udfolde sig og proaktivt tage del i organisationens udvikling.

Det er både motiverende og lærende for medarbejdere, og det vil helt klart styrke balancen mellem ledelse og selvledelse.

For lederen kan det ikke undgås, at der vil være et tab af kontrol, men jeg tror, det må være nødvendigt, hvis man ønsker at fastholde gode og engagerede medarbejdere, der kan bidrage til at skabe den nødvendige udvikling og fornyelse i organisationen.

Det er min oplevelse, at den nye genera­tion af medarbejdere på arbejdsmarkedet ser det som en selvfølge, at lederen frisætter sin ledelse og giver rum og rammer til kreativitet – og dermed også plads til selvledelse.

Jeg hører ofte fra lederkolleger – og har selv oplevet – at disse medarbejdere, der har fingeren på pulsen i forhold til »at arbejde smartere«, også i mange tilfælde er dem, der kan være med til at skabe de løbende forbedringer og ændringer, der sikrer den fortsatte udvikling af organisa­tionen.

En anden og ikke uvæsentlig grund til, at vi som ledere også bør være opmærksomme på vores vægtning af at styre eller lede, er de yngre årgange på arbejdsmarkedet, som fremover kommer i høj kurs. De vil stille både krav og spørgsmål til ledelse, og gør vi det ikke godt nok, skal der formentlig ikke så meget til, før de søger videre til en ny virksomhed.

Egentlig tror jeg ikke, at moderne ledere er i tvivl om, at det er en gevinst at have dygtige og innovative medarbejdere. Derfor giver de fleste ledere også det rum, der skal til, for at medarbejderne kan få lov til at få rollen som den drivende kraft bag forbedring og fornyelse.

For selv om teknologien kommer til at spille en stor rolle i den foranderlige verden, vi lever i, er jeg enig med professor Sverre Raffnsøe i, at medarbejderne er organisationens væsentligste aktiv og ressource. Derfor skal vi ikke styre, men lede vores medarbejdere.

Vibeke Skytte er direktør i interesse­organisationen Lederne