Ledere lægger afstand til lønmodtagere

Danske lederes løn er i 2013 steget med 1,7 procent. En relativt lille stigning, men på fjerde år overgår lønstigningen lønmodtagernes. Ledernes rolle bliver mere og mere central på arbejdsmarkedet, lyder forklaringen.

Foto: Brian Bergmann

De privatansatte ledere kan sætte nogle hundrede kroner ekstra ind på kontoen om måneden sammenlignet med sidste år.

En opgørelse foretaget af interesseorganisationen Lederne, der bliver offentliggjort i dag, viser, at lønudviklingen for de privatansatte ledere er steget med 1,7 pct. fra 2012 til 2013 og dermed har en gennemsnitlig månedsløn på 51.500 kroner.

Samme opgørelse viser, at alle lønmodtagere til sammenligning har opnået en gennemsnitlig lønstigning på 1,3 pct. i samme periode, og det er nu fjerde år i træk, at stigningen i lønningerne for lederne overgår lønmodtagernes, viser opgørelsen.

Dermed lægger lederlønningerne afstand til lønmodtagerne, og tendensen er et udtryk for, at ledelse er blevet et stadig vigtigere begreb. Særligt under og oven på krisen, vurderer siger lektor på Center for Arbejdsmarkedsforskning Jørgen Stamhus.

»Ledere bliver typisk belønnet, hvad end det går godt eller skidt. I perioder med højkonjunkturer vil de blive belønnet for deres arbejde og få en større del af virksomhedernes overskud. I disse år med krisetider er ledere blevet vigtige redskaber for at få samlet stumperne op, de er derfor efterspurgte, og på den måde kan de også tillade sig at stille flere krav i en forhandlingssituation om lønnen,« siger han.

Ledere stadig mere efterspurgte

Set fra sin stol mener Ledernes formand, Svend Askær, at tendensen hænger sammen med, at der generelt er kommet en større efterspørgsel efter ledere. Hvor det for nogle år tilbage var normalt, at de ansatte havde højere lønudvikling, har den generelle samfundsudvikling gjort virksomhederne mere komplekse med flere lederstillinger. Jo større videnssamfundet vokser, desto større bliver behovet for ledere.

»Som noget helt nyt dengang så man for 30 år siden, at virksomhederne begyndte at ansætte logistikchefer. I dag er der nu chefer og ledere for alverdens afdelinger. Eksempelvis ser vi nu en bølge af ledere for sociale medier. For 20 år siden havde Lederne 50.000 medlemmer. I dag har vi 106.000, og det understreger en udvikling, hvor ledere bliver stadig mere efterspurgte. Derfor stiger de også mere i løn,« siger formanden.

Han understreger desuden, at ledere samtidig ikke forhandler ud fra kollektive overenskomster og derfor i højere grad kan forhandle lønnen ud fra individuelle kompetencer og evner, et aspekt der også skubber lønudviklingen et nøk opad.

Fra 2011 til 2012 lå lønudviklingen for lederne på samme niveau med en stigning på 1,7 pct., mens den året for inden for dobbelt så høj. Der er dermed stadig om relativt beskedne lønstigninger.

Tendens vil fortsætte

Ifølge formanden for Lederne er det et udtryk for, at lederne er blevet bevidste om, at virksomhederne er presset af konkurrence og den globale økonomi, og derfor lægger lederne også en dæmper på sig selv og lønkravene i forhandlinger.

Alligevel forudser lektor Jørgen Stamhus, at tendensen til, at lederne overgår deres medarbejdere på lønudviklingen formentlig, vil fortsætte nogle år endnu.

»Da lederne er i høj kurs, tror jeg ikke, vi kommer til at se noget stop i ledernes lønninger. Men når konjunkturerne på et tidspunkt vender, og udviklingen har fået lov til at fortsætte tilpas lang tid, vil det formentlig give anledning til, at de ansatte vil begynde at røre på sig og påpege efterslæbet. Derfra kan det være, at de ansatte har held med at skubbe deres egne lønforhold lidt op og jævne afstanden lidt ud,« siger han. Også andetsteds er der kommet nye lønstatistikker. Hvor lederne tilsyneladende er tilfredse med deres 1,7 procents lønstigning for 2013, kan ingeniørerne ærgre sig over den laveste lønstigning i 20 år – en stigning på 2,7 pct. vel at mærke.