Ledere får et kick af beslutninger

Chefer kan blive afhængige som ludomaner af at træffe beslutninger. Det kan skade den langsigtede, strategiske planlægning, fordi de i stedet bliver optaget af at træffe mange, små beslutninger her og nu.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ligesom ludomaner kan blive afhængige af at spille poker, kan ledere få abstinenser efter at træffe mange, hurtige beslutninger. Det fortæller Annemette Digmann, forsker, forfatter og innovationschef i Region Midtjylland, der som forsker har et samarbejde med FTF, der bl.a. organiserer 34.000 ledere på bl.a. skole-, sundheds- og børnepasningsområdet.

Ifølge hende er forklaringen, at beslutningstagningen udløser stoffet dopamin - et belønningsstof - i hjernen. Erfaringen har hun både fra egne undersøgelser af chefer, som hun har videoovervåget, og fra samarbejde med eksperter inden for hjerneforskning. Også international forskning understøtter teorien om, at dopaminniveauet stiger, i det øjeblik en beslutning tages.

Men frem for, at beslutningstrangen gør lederen handlekraftig, kan lysten til det næste fix ødelægge lederens evne til at træffe langsigtede strategiske beslutninger, advarer Annemette Digmann.

Uro i kroppen

»Ledere springer fra det ene, til det andet, til det tredje. Og der er mange akutte opgaver at tage sig af. Men når de så sætter tid af til det mere strategiske arbejde, kan jeg se på mine videoer, at de får en uro i kroppen efter højst 60 sekunder. Så rejser de sig op og går ud på gangen for at se, om der da ikke er nogen, der har brug for, at de træffer en beslutning,« siger hun og sammenligner ledernes adfærd med ludomaners.

»Ludomaner er hele tiden på jagt efter spænding og forløsning. Det samme gælder disse ledere, og hver gang udløses der dopamin i hjernen, og det bliver man afhængig af,« fortæller Annemette Digmann.

Gør det igen og igen

Det er handlekraften og måske også trangen til at løbe en risiko, som forskning også peger på er styret af dopamin, man kan blive afhængig af, forklarer Jakob Dreyer, post doc.og ph.d. på Institut for Neurovidenskab og Farmakologi, Københavns Universitet.

»Dopamin er et signalstof i hjernen, som kunstigt øges, når man for eksempel tager kokain eller amfetamin. Man ved ikke, om man bliver høj af dopamin i sig selv, men hvis man bliver høj af noget, vil mængden af dopamin også øges. Og det, der tidligere har givet en en høj dopaminmængde, vil man være tilbøjelig til at gøre igen. Så man kan komme i en situation, hvor man vil søge de oplevelser, der giver høj dopaminmængde,« forklarer Jakob Dreyer.

Skaber selv opgaver

I Annemette Digmanns studie producerer de beslutningsafhængige ledere endda i stor stil de akutte opgaver, som kræver deres beslutningstagning.

»Det forpurrer deres evne til at træffe langsigtede, strategiske beslutninger. EU-forskning viser, at en god leder, som vil sikre god kvalitet, lav personaleomsætning og på anden vis gøre det godt, er nødt til at bruge omkring 30 procent af tiden på strategisk arbejde,« siger Annemette Digmann, der ikke har tal på, hvor mange ledere det gælder.

En følelse alle kender

Erhvervsmand og bestyrelsesformand i biotekselskabet Bavarian Nordic, Asger Aamund, genkender følelsen af tilfredsstillelse ved at træffe beslutninger. Men at ledere skulle kunne blive afhængige af at træffe små beslutninger og tilsidesætte de strategiske opgaver, tror han ikke på.

»Selvfølgelig kan man blive afhængig af dopamin. Det er kroppens egen flidspræmie til den selv. Men det er ikke småbeslutninger, der udløser dette her. Det er de meriterende beslutninger, dem, der har været svære, som har omfattet stridende parter og som giver en følelse af, at problemerne nu er overstået, når man har truffet dem, som kroppen anerkender skal belønnes. Det er en skøn følelse, vi alle kender,« siger han.

For dem, der alligevel måtte blive ramt af beslutningsnarkomani, vil det ifølge Annemette Digmann svare til at skulle holde op med at ryge, hvis en leder skal ud af misbruget.

»Det gælder om at bryde en vane, så det gælder om at gøre noget andet, end det du plejer, når du får trangen. Men det kræver, at du har bevidstheden om det,« siger hun.